Brevkassen: Hvordan forklares synden, hvis syndefaldsberetningen ikke er en historisk kendsgerning?
Hvis syndefaldet ikke er historisk korrekt, men en forklaring på forholdet imellem mennesker, verden og Gud, hvordan forklares synden så? Det vil Kristian gerne vide. Teolog Bjarne Lenau Henriksen forsøger at hjælpe med et svar.
Til Bibelselskabet
Jeg har nogle spørgsmål, som jeg håber i kan hjælpe mig med. Min forståelse er, at der ikke i Danmark, og jeg beklager hvis jeg tager fejl, er mange, der mener, at historien om syndefaldet skal tages bogstaveligt. Men hvis syndefaldet ikke skal ses som værende historisk korrekt, men blot skal forstås som værende en forklaring om forholdet mellem mennesker, verden og Gud, hvordan forklares synden så? Og specielt i forhold til, at Jesus jo blev korsfæstet for vores synder?
For hvis syndefaldet ikke skal forstås, som det nu engang beskrives i Bibelen, så vi ikke kan tildele den nogen form for troværdighed rent historisk, men at der blot er tale om en fiktiv udlægning af et forhold, man ønskede skulle eksistere mellem menneskers manglende forståelse af verden, hinanden og Guds skabelse af alt dette, hvordan skal man så gøre sig håb om at kunne forstå Gud?
Hvis menneskets synd ikke er som beskrevet i Bibelen, hvorfor så udlægge den på denne måde til at begynde med? For hele troen står og falder, som jeg ser det, med synden og Jesus, som tog den på sig for os.
Men hvis syndefaldet, Adam, Eva og mødet med slangen (Satan) ikke beskriver sandheden, så rejser det jo et hav af spørgsmål.
Mvh
Kristian (forkortet af red.)
**************************
Kære Kristian,
Når vi vil indenfor i sandhedens univers, er myten den sikreste vej til den dybe indsigt. Myten er ofte en fremragende fortolker af sandheder, der ligger ud over enhver forstand. Jeg tror, vi skal langt ud over enhver forstand for at kunne leve i vores kristentro, som i øvrigt har det med at udtrykke sig i undren, usikkerhed og tilmed ofte afmagt.
Selv kan jeg ikke læse Bibelen bogstaveligt. Døde bogstaver og ord sætter punktum, før de når ind til livets gådefuldhed og ned i troens dybeste lag. Hvis jeg forsøger at forstå noget, som ikke kan forstås, ender det som minimum med misforståelser og i værste fald med, at det jeg vil forstå bliver til ligegyldighed og ingenting.
Jeg læser dine overvejelser og spørgsmål som et ønske om at forklare en virkelighed, som for mig udelukkende kan tros. Der ligger langt inde i os en trang til at forstå, forklare og vide. Men med denne trang, som er livsnødvendig i mange andre sammenhænge, kommer troen i klemme og får ikke mulighed for at leve sit eget liv. Den bliver ensom og overflødig blandt mennesker, som foretrækker et videnssamfund frem for et trossamfund. Når ens læsning af Bibelen bliver bogstavelig, bliver det læste til viden. Troen blegner og svinder ind til en sikkerheds- og overvågningsvirksomhed.
Adam, Eva, slangen og træet med den attraktive, smagfulde og indsigtsgivende frugt er i min tro ikke bogstavelig historisk virkelighed. De kan ikke bruges som evidensbaseret dokumentation for syndefaldets tilstedeværelse. Men de er aktører i en formidabel fortælling om et af menneskelivets mest ulykkelige vilkår. De fortæller, at først da Adam og Eva faldt i synd, blev de til mennesker ude i den hårde verden, hvor smerten, lidelsen, sliddet, meningsløsheden og døden er en integreret del af livet.
Sandheden om syndefaldet ligger således ikke i vores møde med en fortidig historisk Adam-og-Eva virkelighed, men i vores modtagelse af fortællingens budskab, så vi kan kende og genkende os selv. Det vi kalder syndefaldet, bliver ikke mindre virkeligt af, at det ikke har en historisk startdato og historisk kontrollerbare syndefaldspionerer. Hvis det var tilfældet, så ville en bogstavtro syndefaldsforebyggende indsats kunne afgrænses til et generelt forbud mod at spise frugt fra træer (mytens frugt er uspecificeret, så et generelt forbud er det sikreste). På den måde ville vi til enhver tid kunne identificere fremtidige syndefaldsfaldsfristelser. Desværre er det gudsskabte menneskeliv for kompliceret til en så simpel syndsbekæmpelse.
At Adam og Eva ikke er objektiv historieskrivning betyder ikke, at synden er en fiktion, og at Jesus derfor var én stor fiktiv fejltagelse, da han troede på, at han døde for at bære ansvaret for syndefaldets elendige konsekvenser. Troen på den korsfæstede og opstandne Herre Jesus Kristus ville være meningsløs, hvis dens sandhed stod og faldt med syndefaldsberetningen som en historisk kendsgerning.
Den ”rigtige” historie om synden er ikke Adam og Eva iklædt historisk kød, blod og figenblad, men dig og mig i samme outfit. Det er os, der fortsat gør synden troværdig. Gang på gang. Hver eneste dag. Vi behøver tilmed ikke hjælp til det. Vi klarer det selv. Faktisk er vi ret gode til det.
Det hjælper myten om de to første mennesker, slangen og den forbudte frugt os til at erkende. Myten gør det både med alvor og humor i et livligt drama, som følger os til dørs på vej ud i livet til syndefald nr. to, hvor Kain slår sin bror Abel ihjel. Og derfra kører det ellers derudaf. Tilbage står at turde tro på syndernes forladelse i Jesus Kristus. For nogle er det en myte. For andre en sandhed.
Ingen sandhed uden tro.
Med venlig hilsen
Bjarne Lenau Henriksen.
Bjarne Lenau Henriksen er uddannet teolog. Han er tidligere chef for Kirkens Korshær og fængselspræst. Du kan læse flere af hans brevkassesvar her.
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk
Edens Have
Navnet ’Edens have’ stammer fra det hebræiske gan’Eden (גַּן עֵדֶן). Gan (גַּן) betyder have eller park og Eden (עֵדֶן) giver på hebræisk associationer til vellyst eller glæde. Eden er også et sumerisk ord, der betyder steppe eller ørken. Når betydningerne sammensættes opstår et billede af Edens have som en oase midt i en ørken.
Du kan læse mere om menneskets idylliske tilstand før syndefaldet her.