Kære Brevkasse

Jeg vil så gerne tro på Gud, men det er svært for mig på grund af det med tiden. Mennesker har levet i ufatteligt mange år, men vores tro er i sammenligning næsten ny. Hvad med alle de mange mennesker, der levede før, de havde jo ikke mulighed for at finde "den rette tro"?

Venlig hilsen

Jette

----------------------------------------------

Svar fra Johannes Værge

Kære Jette Olsen.

Det spørgsmål, du stiller, er du ikke alene med; det har beskæftiget tænksomme mennesker i hele den kristne tidsalder. Og et svar får vi i trosbekendelsen, hvor Jesus Kristus omtales som den, der er: ”… korsfæstet, død og begravet, nedfaret til dødsriget, på tredje dag opstanden fra de døde… ”

Det drejer sig med andre ord om, hvad der skete mellem drabet på Jesus langfredag og opstandelsen påskedag.

I Det Nye Testamente står der i Første Petersbrev 3,19, at Kristus ”i Ånden gik til de ånder (dvs. afdøde mennesker), der var i fængsel (fanget af døden, eventuelt Helvede)”. I kunsten er det udtrykt i billeder af, hvordan Kristus henter de afdøde fra fortiden op fra dødsriget; i en salme som ”I kvæld blev der banket på Helvedes port” (nr. 213 i Den Danske Salmebog) udfoldes det, hvordan Helvedes magt nu er brudt og altså ikke kan holde nogen evigt fanget.

Det er forskellige udtryk for, at der i Kristus er en guddommelig åndskraft, som rækker ud efter både de mennesker, som levede før den kristne tidsalder, og rækker ud efter dem, der siden ikke har hørt det kald, der udgår fra ham. Nogle tolker kristendommen stramt på den måde, at man skal komme til tro før døden, mens vi er mange andre, som mener, at i døden vil alle møde det, som udstråler fra Kristus, og derved opstår der mulighed for at få kaldt troen frem i sig.

Som teologen Olivier Clément har udtrykt det:” Kristus har også været de ikke-troende nær i deres levetid, og de har ofte fulgt ham uden at vide det ved at øve godhed og ved at fornemme de skjulte, gådefulde livskræfter gennem kærlighed og skønhed”. Og så kommer det: ”Kristus åbenbarer sig fuldt ud i dem, når de dør, i en mildhed og pragt, som overvælder dem. Han må uden tvivl ofte vente gennem mange år med hårdhed og åndelig ufølsomhed, inden han kan genfinde det sårbare og forbløffede barn… ” Ja, det må sikkert kræve en guddommelig tålmodighed, inden de, der har været afvisende, sænker deres parader. Men i den forbindelse kan vi tænke på, hvad Paulus skriver om den guddommelige kærlighed, som Jesus inkarnerede: ”Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt” (Første Korintherbrev 13,7). Tåler og udholder ALT, giver ikke op!

Med venlig hilsen

Johannes Værge

Johannes Værge er uddannet teolog. Han er forfatter, foredragsholder og tidligere sognepræst. Læs hans andre brevkassesvar.

----------------------------------------------------

Svar fra Henrik Højlund

Kære Jette.

Spørgsmålet giver god mening. Men et lige så meningsfuldt modspørgsmål kunne være:

Har der levet mennesker før Gud?

Hvis der har det, skal vi for alt i verden droppe enhver gudstanke. For så er Gud en menneskelig opfindelse. Så er Gud skabt i menneskets billede. I givet fald, skal vi bare glemme alt om ”den rette tro”.

Hvis mennesket derimod er skabt i Guds billede, hvis Gud er selve ophavet til al tings tilblivelse, til at noget overhovedet eksisterer, så har mennesket fra første stund befundet sig i en relation til Gud.

Det er dét billede, Bibelen giver os fra dens allerførste sider.

Og selvom man selvfølgelig kan være uenig, om vi taler om to konkrete mennesker, Adam og Eva, skabt direkte af Gud, eller om vi taler om mennesket vokset frem af evolutionen, så er det ikke afgørende for det, der handler om de allerførste menneskers gudsrelation. Skabt i ét nu eller skabt frem af en langsom udvikling – menneskets relation til Skaberen er uomgængelig.

Og i relationen ligger selve kernen i det med tro. Tro på Gud er det samme som relation til Gud.

Hele Bibelen er én lang relationshistorie – relationen mellem Skaberen og skabningen, Gud og mennesker.

Den rette tro handler altså om den rette relation til Gud. Og også i dét stykke giver Bibelen os opskriften fra første til sidste blad. Mit svar vil blive alenlangt, hvis jeg skulle gøre rede for den opskrift fra ende til anden, men man kan også sige det kort. Opskriftens afgørende moment kommer i det, der handler om Jesus. Jesus er simpelthen vores mulighed for relationen til Gud. Som Jesus selv sagde: ”Jeg er vejen, sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig”.

Selvfølgelig havde mennesker før Jesus også relation til Gud. Man behøver kun at læse Det Gamle Testamente for at få indblik i det. Men vores situation nu er at finde relationen til Gud gennem Jesus. Deri ligger ”den rette tro” nu.

Med venlig hilsen

Henrik Højlund

Henrik Højlund er uddannet teolog. Han er valgmenighedspræst og forfatter blandt andet til bogen Jeg tror, du er her. Læs hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til 'Spørg om Bibelen'? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.