Brevkassen: Hvordan svarer jeg på spørgsmål om min tro?

Hej Bibelselskabet

Jeg er en dreng på 17 år, der går på en kristen efterskole. Det er selvfølgelig dejlig nemt at være kristen dér.

Flere gange er jeg blevet spurgt ind til Gud og kristendommen. Det er for det meste ikke-kristne venner, men også når man bare diskuterer kristendommen på skolen. Efter mit svar, tænker jeg ofte på, om det bare var noget vrøvl, det jeg fyrede af. Hvordan ved man, at det man svarer, er det rigtige – altså ikke mine ord, men Guds ord?? Efter efterskolen skal jeg på gymnasiet, og jeg ved, der vil komme mange spørgsmål, som man skal tage stilling til og svare på.

Hilsen

mig

******************************

Kære Dig.

Det er en utroligt vigtig refleksion, du har gjort dig om det at forklare og forsvare sin tro som kristen. Din refleksion viser nemlig, at du selv ønsker at kende sandheden, og at du ikke ønsker at vildlede den, du taler med.

Først og fremmest kan du være opmærksom på, at det samme spørgsmål kan stilles af mange forskellige grunde. ”Kan Gud virkelig tilgive alt?” Dette spørgsmål kan dække over, at spørgeren er blevet udsat for noget ondt, som hun ikke kan tilgive. I den situation kan det virke uretfærdigt, at Gud kan tilgive.

Det kan også være, spørgeren bærer på skyld over noget, han har gjort. I den situation handler det måske om, at det kan være svært at tro sig tilgivet.

Det kan også være et filosofisk spørgsmål, hvor der ikke er så meget på spil for spørgeren. Kort sagt: Et spørgsmål kan stilles af forskellige grunde. Derfor er det i langt de fleste samtaler om tro vigtigere at lytte end at tale, og vigtigere at spørge end at give svar.

Med denne tilgang til at forklare og forsvare sin tro, vil vi ikke føle det samme pres for at skulle sidde inde med alle svarene. Vi vil også opdage, at det sjældent er svaret i sig selv, mit medmenneske har brug for, men i lige så høj grad en at søge sandheden sammen med.

Derfor bør en samtale om troen føres med ydmyghed. En samtale om troen er ikke en boksekamp, hvor jeg skal lede efter en blottelse i argumenterne, så jeg kan få sat det afgørende slag ind. En samtale om troen er en fælles vandring op ad et bjerg til det udsigtspunkt, hvorfra vi kan se og forstå mere af sandheden. Min forudsætning som bibellæser gør, at jeg har nogle erkendelser at spille ind med i samtalen, men dem kan og skal jeg ikke tvinge ned over mit medmenneske.

Endelig er det også af betydning, at vi ved noget om troen. Hver gang, jeg er i en samtale om troen, kan jeg mærke, at det motiverer mig til at lære mere om, hvad jeg tror på. Det bliver pludselig vigtigt – både for min skyld og for mit medmenneskes skyld. Jeg vil jo ikke vildlede nogen. Vi kan virkelig blive bedre til at forklare og forsvare troen ved at studere Bibelen og god, kristen litteratur, så det må vi gøre.

Samtidig skal vi lære at skelne. Som kristne har vi opdaget, hvor sandheden findes – nemlig i Bibelen, hvor Gud har åbenbaret sig for os. Men vi har ikke tilegnet os hele denne sandhed, og ingen af os kommer nogensinde til at gøre det. For ”vi erkender stykkevis, og vi profeterer stykkevis,” som Paulus siger (se 1. Korintherbrev kap. 13, vers 9). Vi kan gennem studie og bøn lære de væsentligste ting om at være menneske, om Gud, om frelsen og om et kristent liv, men der vil fortsat være mange spørgsmål, som vi vil blive ved med at arbejde med hele livet.

Håber, du må få mange gode samtaler om troen.

Med venlig hilsen

Robert Bladt

Robert Bladt er teolog og forstander på Børkop Højskole samt tidligere generalsekretær for KFS, Kristeligt Forbund for Studerende. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.