Apostlen Paulus illustreret af Rembrandt. Findes på National Gallery of Art i Washington, D.C.
Paulus blev ved en åbenbaring overbevist om, at de Kristus-troende havde ret i at den korsfæstede Jesus var Guds søn. Han begyndte at udbrede troen til ikke-jøder. På maleriet her ses han i færd med netop det. Maleri: "Apostle Paul Preaching on the Ruins" af Giovanni Paolo Pannini.

03.04.2018

Brevkassen: Hvorfra har Paulus sin viden om Jesus?

Paulus har aldrig mødt Jesus, og evangelierne var endnu ikke skrevet, hvordan kan Paulus så vide så meget om ham? Lektor Jesper Tang Nielsen giver et svar

Kære Bibelselskab

 

Jeg har i nogen tid beskæftiget mig med apostlen Paulus, dels ved at læse hans breve og dels gennem beretningerne i Apostlenes Gerninger.



Ud over beundring af hans evne til at forkynde kristendommen på det grundlag, han må have haft, undrer jeg mig over, hvorfra han har sin viden om Jesus og dennes virke. Som bekendt har han jo aldrig mødt Jesus, ligesom evangelierne heller ikke var skrevet på Paulus’ tid.



Det fremgår af brevene, at han ikke udtaler sig om Jesu liv og levned, men alene om den tro, som Jesus forkynder. Men hvorfra har han sin viden? Fra de andre apostle?

 

Med venlig hilsen

Bent Frystyk




********************************************************



Kære Bent Frystyk,



Mange tak for dit opmærksomme og relevante spørgsmål. Som sædvanlig er det vanskeligt at give et helt klart og entydigt svar.



Du har helt ret i, at Paulus ikke omtaler Jesu liv og levned. Ifølge brevene giver han ikke udtryk for at vide andet om Jesus end de allermest basale fakta: Han er født af en kvinde, under loven (Galaterbrevet kapitel 4,4) og er altså jøde. Han er af Davids slægt, (Romerbrevet kapitel 1,3). 



Muligvis afslører han kendskab til enkelte andre traditioner om Jesus-ord ( 1. Korintherbrev kapitel 7,10 jf. Markusevangeliet kapitel 10,11-12); 9,14; 14,37). Selvfølgelig ved han også, at han blev korsfæstet, døde, blev begravet og genopstod på den tredje dag (1. Korintherbrev kapitel 15,3-4). 



Hertil kommer, at han har viden om nadverindstiftelsen (1. Korintherbrev kapitel 11,23-26). Det er interessant at se, at han i de to sidste tekster fra Første Korinterbrev bruger vendingen ”jeg har modtaget” (på græsk: parelabon) (jf. 1. Korintherbrev kapitel 15,1 og Galaterbrevet kapitel 1,9). Det betyder sikkert, at det er en ældre tradition i fast formuleret form, som Paulus har fået et sted fra.



Så kommer dit spørgsmål: Hvorfra? Han har jo ikke mødt Jesus selv. Han lægger ikke skjul på, at han som den sidste af alle så Kristus (1. Korintherbrev kapitel 1,9; Galaterbrevet kapitel 1,16). I den sammenhæng handler det om den opstandne Kristus, og intet i brevene tyder på, at Paulus har kendt ham før. Nogle vil udlægge 2. Korintherbrev kapitel 5,16 som bevis på netop dette. Hvorom alting er, Paulus har ikke haft direkte forbindelse til Jesus.



Alligevel har han jo haft et vist kendskab til ham og de allertidligste Kristus-troende, ellers ville han jo ikke have forfulgt dem og forsøgt at udrydde kirken (Galalterbrevet kapitel 1,13; 1. Korintherbrev kapitel 15,9). Men man kan forestille sig, at han ikke nødvendigvis har vidst mere, end at de forkyndte den korsfæstede som den jødiske Guds søn, og evt. at de tillod ikke-jøder at få del i den tro og dermed gav dem adgang til den jødiske Gud, som ellers skulle være forbeholdt det jødiske folk. I hvert fald var det netop denne tro, som han blev kaldet til i sin åbenbaring (Galaterbrevet kapitel 1,16).



I denne forbindelse er det interessant, hvad han fortæller i Galaterbrevet, efter han har fortalt om åbenbaringen. For det første gik han ikke til Jerusalem, men bort til Arabien (Galaterbrevet kapitel 1,17). Først efter tre år gik han op til Jerusalem og mødte Peter og var sammen med ham i fjorten dage (Galaterbrevet kapitel 1,18). Ved den lejlighed mødte han også Jakob, Jesu (Herrens) bror (Galaterbrevet kapitel 1,19). Derefter drog han på missionsrejse (Galaterbrevet kapitel 1,21-24). Fjorten år efter kommer han atter til Jerusalem til det såkaldte apostelmøde og møder søjlerne, Peter, Jakob og Johannes, samt andre brødre (Galaterbrevet kapitel 2,1-10). Senere møder han igen Peter i Antiokia (Galaterbrevet kapitel 2,11-14).



Disse oplysninger er alt, hvad vi ved om Paulus’ samkvem med disciplene. Vi ved intet om, hvad Peter og han talte om under hans fjorten dages besøg. Men de har nok ikke kun talt om vejret! Hertil kommer, at man må forvente, at Paulus har deltaget i menighedssammenkomster i menigheder, som han ikke selv har stiftet, fx i Jerusalem og Antiokia. Der er der naturligvis også er blevet talt om Jesus.



Helt personligt er min vurdering, at Paulus har haft en lille forhåndsviden om Jesus fra sin tid som farisæer. Han har sikkert hørt en del på almindelig rygtebasis (nemlig at Jesus var blevet korsfæstet, og hans tilhængere påstod, at han var opstanden og Guds søn). Det var tilstrækkelig grund til, at han forfulgte dem. Men ved en åbenbaring blev han overbevist om, at de Kristus-troende havde ret og han selv tog fejl: Den korsfæstede var Guds søn. Dermed blev hans verden vendt helt om, så han begyndte at udbrede troen til ikke-jøder i stedet for at forfølge den. 



Da han besøger Peter taler de selvfølgelig også om, hvem Jesus var, og hvad han sagde, da han var i live. Imidlertid har Paulus slet ikke brug for denne viden. For ham er det afgørende, at han var korsfæstet, død og opstanden og nu levende til stede i himlen. Det er tilstrækkeligt for den paulinske teologi. 



Jeg håber, at du kan bruge dette svar til noget.



Med venlig hilsen

Jesper Tang Nielsen




Jesper Tang Nielsen er lektor i Det Nye Testamente ved Københavns Universitet. Læs hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til 
spoerg@bibelselskabet.dk

 

Apostlen Paulus illustreret af Rembrandt. Findes på National Gallery of Art i Washington, D.C.

Paulus

Paulus er det ældste kendte vidne til, hvordan kristendommen begyndte, og den eneste person vi rigtig kan lære at kende, fordi vi har breve fra hans egen hånd, skrevet i begyndelse af 50erne. 



Han kom også til at spille en stor rolle i legendedannelsen. I Paulusakterne fortælles det bl.a., hvordan han i 60erne under kejser Nero led martyrdøden i Rom, hvilket ikke er usandsynligt.



Paulusakterne kan ses i bogen Nytestamentlige Apokryfer