Brevkassen: Hvorfor kalde en kalender med 24 låger for ”adventskalender”?
En spørger undrer sig over, hvorfor man i december kan købe adventskalendere med 24 låger, når der nu kun er 4 søndage i advent. Her prøver brevkasseredaktør Lisbet Kjær Müller at besvare spørgsmålet.
Kære brevkasse
Nu nærmer december måned sig, og supermarkederne bliver som altid fyldt med kalendere med 24 låger, så vi kan åbne en låge hver dag indtil det bliver juleaftensdag.
På nogle af kalenderne med 24 låger står der ”adventskalender”, men så vidt jeg ved, er der kun 4 adventsdage i december, og så budte der vel kun være 4 låger i disse?
Hvordan kan det være at nogle kalendere med 24 låger kaldes ”adventskalender”?
En adventsglad spørger
**************************
Kære adventsglade spørger
Tak for dit spørgsmål om, hvordan der kan være 24 låger i en ”adventskalender”, når der kun er 4 adventssøndage i december.
Jeg tror, supermarkederne kalder det en adventskalender, fordi hele tiden op til juleaften kan kaldes for ”adventstiden”, og hvad er så mere nærliggende end at kalde kalenderen med de 24 låger for en ”adventskalender”?
Når man normalt bruger ordet ”julekalender” er det fordi, de 24 låger skal minde os om, at vi kommer nærmere og nærmere jul. Som barn kan jeg huske, at jeg oplevede det som en nedtælling eller optælling til jul. Nu manglede jeg kun at åbne 7 låger, så var det jul.
I kirken er adventstiden en forberedelsestid til jul, en tid hvor vi venter på, at det nye barn skal komme til verden. Så på en måde giver det god mening at kalde kalenderen en adventskalender.
”Advent” er latin og betyder egentlig ”komme”, ”ankomst”, men her altså snarere ”ventetid”, ligesom når vi venter de 9 måneder på et barns fødsel.
Du har ret i, at der altid er fire adventssøndage til jul. Normalt er det adventskransen, som markerer disse fire søndage, men hvorfor ikke lade adventstiden strække sig ud til hverdagene og så kalde det en adventskalender, især i år hvor det er sådan, at 4. søndag i advent er den 24. december, altså juleaften.
Med venlig hilsen
Lisbet Kjær Müller,
brevkasseredaktør
Lisbet Kjær Müller er pensioneret sognepræst. Hun blev brevkasseredaktør i november 2017. Læs flere af hendes svar her.
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.
Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk
Hvornår blev Jesus født?
Vi fejrer jul til minde om Jesus’ fødsel.
Men de første 200 år af kristendommens historie, fejrede man ikke Jesus’ fødsel. Så da man begyndte at interessere sig for en dato og et år for Jesus’ fødsel, stod man faktisk på bar bund. Flere datoer blev foreslået, både i marts, april, maj og november.
Når vi trods denne usikkerhed fejrer juleaften den 24. december, er det fordi, det ikke er så vigtigt med datoen.
Det vigtige er indholdet, Jesus’ fødsel og englenes budskab om, at vi har Guds velbehag.
Læs mere om Jesus´ fødsel her.