Brylluppet i Kana. Glasmosaik fra 1920'erne af Franz Mayer, Gesu Catholic Church i Miami. Kilde: Godong / Alamy Stock Photo.
Ved brylluppet i Kana laver Jesus vand om til vin. Glasmosaik fra 1920'erne af Franz Mayer, Gesu Catholic Church i Miami. Kilde: Godong / Alamy Stock Photo.

12.02.2025

Brevkassen: Hvorfor gør Jesus livgivende vand til skadelig vin?

En bibellæser efterspørger en forklaring: Hvorfor laver Jesus vand, som er så nødvendigt for os, om til skadelig vin? Teolog Robert Bladt giver en forklaring i brevkassen

Kære Brevkasse

Jeg undrer mig sådan over, hvorfor i alverden Jesus ville gøre vand til vin. Vand, som er hjørnestenen for mennesket på alle måder. Skulle Jesus gøre det til vin, som er det rene gift? Kan I forklare dette for mig, så det giver mening?

Venlig hilsen
Paw 

.............................................................

Kære Paw 

Jeg forstår godt din undren. Når man sætter sig lidt ind i Jesu vinunder, må man undre sig. Han gør ikke blot vand til vin. Han forvandler vandet i 6 store kar til vin! Ud fra mængdeangivelsen i Johannesevangeliets kapitel 2 kan der være tale om op imod 400 liter vin! Hvis karrene var fulde.

Livsvilkårene på Jesu tid

Først må vi dog forstå en smule om livsvilkårene på Jesu tid. Rent drikkevand er en selvfølge for os. Det strømmer ud af vandhanen, blot vi åbner for den. På Jesu tid var rent drikkevand en luksus. Meget af det vand, man benyttede, var regnvand, som man opsamlede i store cisterner, man havde hugget ud i klippen. Dette vand havde naturligvis ikke samme kvalitet som vand fra kilder eller fra brønde. Denne historiske baggrundsviden er i øvrigt god at have med, når man i Bibelen f.eks. læser om stridigheder over brønde eller om begrebet ”levende vand” – betegnelsen for det friske vand.

Fordi meget vand ikke var rent, var man nødt til at gøre noget ved det, hvis man skulle drikke det. Ellers blev man syg. Løsningen var at blande vandet med vin. Vi ser denne skik afspejlet i Paulus’ råd til sin ven Timotheus: ”Drik ikke længere bare vand, men tag lidt vin for din mave, og fordi du så tit er syg.” (se Paulus’ Første brev til Timotheus kapitel 5 vers 23)

Vin var derfor en hverdagsdrik på Jesu tid. Til daglig fortyndet med vand, og til fest i ren form. Det skal dog siges, at alkoholprocenten var noget lavere end på vores rød- og hvidvin.

Jesu under må altså forstås ud fra samtiden og samtidens forhold. Brudgommen kunne ikke bare sige til sine gæster, at vinen var sluppet op, så nu måtte de drikke vand de sidste dage af bryllupsfesten (bryllupper på Jesu tid varede ofte op til syv dage).

Vinunderet et tegn

Ud over det praktiske rummer Jesu vinunder også en masse symbolik. Johannes fortæller, at Jesus med vinunderet gjorde ”begyndelsen på sine tegn og åbenbarede sin herlighed.” (Johannesevangeliet kap. 2, vers 11)

Jesus afslørede ikke fra begyndelsen af sit offentlige virke hele sandheden om, hvem han er. Men gradvist afslørede han mere og mere af sig selv. Han ”åbenbarede sin herlighed”. Først påskemorgen lod han utvetydigt alle forstå, at han er Guds søn, syndens og dødens overmand.

Her ved begyndelsen af hans offentlige virke begynder han denne selvafsløring. Underet med at gøre vand til vin har den praktiske betydning, at en brudgom slipper for at komme i forlegenhed. En gruppe festglade bryllupsgæster får lov at fortsætte deres glædesfest. I sammenligning med andre af Jesu undere kan det virke som en meget lille effekt. Men det har helt uden tvivl talt stærkt til dem, der vidste, hvordan der pludselig var kommet ny forsyning af kvalitetsvin til en fest, der ellers var ved at lukke ned før tid.

Vinen var symbolet på glæden. Glæden over at kunne nyde frugten af årets slid på marken og Guds velsignelse med sol og regn. Gennem tegnet taler Jesus om, at han er den, der bringer den ægte glæde. Han vil slide sig til den frugt, som er syndernes forladelse og evigt liv gennem sit liv og sin død. Han bringer det evige livs glæde med sig, og den glæde er – som vinen – af bedre kvalitet end den glæde, vi kan erfare i livet her. Endda større end den største glæde, vi kan forestille os, nemlig kærligheden og hengivenheden mellem en mand og en kvinde. Underet skete jo ved et bryllup.

Tak for din undren. Jeg håber, jeg har bidraget til, at denne undren kan fortsætte. Men at det bliver en undren over underets betydning mere end over selve underet.

Venlig hilsen
Robert Bladt

Robert Bladt er uddannet teolog. Han er forstander for Børkop Højskole og tidligere generalsekretær for Kristeligt Forbund for Studerende. Læs hans andre brevkassesvar her.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Den Nye Aftale 2020

Det Nye Testamente på nudansk
Den Nye Aftale 2020
199,95

Sidetal: 432 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-170-7
Mål: 14,3 x 20,9