Grønne vindruer
Vin fylder meget i Bibelen, fortæller ph.d. og kommende professor i Det Gamle Testamente Anne Katrine de Hemmer Gudme. Blandt andet tager en del af Jesu lignelser udgangspunkt i vingårde og vindyrkning. Foto: Pixabay

Brevkassen: Hvordan er det med vin i Bibelen? Del 2, Det Nye Testamente

Her følger anden del af den kommende professor Anne Katrine de Hemmer Gudmes lille fortælling om vin i Bibelen, hvor vi nu er nået til Det Nye Testamente.

Hej :)

Her er et spørgsmål om oversættelse, og hvorvidt ordet vin i Bibelen er oversat rigtigt i vores danske Bibel. 

I Bibelen står der meget om vin, og vi ved, at Jesus drak vin. Ud fra dette forstår jeg, at vi gerne må drikke alkohol. MEN jeg forstår også ud fra Bibelen, at vi ikke må blive beruset af alkoholen, fordi "det fører til udskejelser", så vi skal heller ikke drikke for meget. Nogen siger, at der på hebraisk bliver brugt et ord for vin med alkohol og et andet ord for vin UDEN alkohol. På basis af det, mener de, at hvor der snakkes om at Jesus drak vin skal ordet på originalsproget betyde vin UDEN alkohol. Derfor mener de, at vi ikke må drikke alkohol. Er det rigtigt?

mvh.

Jakob

**********************************

Kære Jakob

I Det Nye Testamente, som er skrevet på græsk, kaldes vin stort set udelukkende for oinos (οἶνος), som er en berusende drik - vin, som vi kender det. Et enkelt sted omtales vinen også som gleukos (γλευκος), ”druesaft” eller ”sød vin”, men her er konteksten netop en mistanke om beruselse under pinsefejringen i Jerusalem (Apostlenes Gerninger 2,13), og deraf kan man udlede, at gleukos ikke er en alkoholfri drik.

Ligesom i Det Gamle Testamente fylder vin og vindyrkning ganske meget i Det Nye Testamente. Flere af Jesus’ lignelser handler om en vingård og vindyrkere (Matthæus 20,1-16; 21,28-41; Lukas 13,6-9) og om vin (Matthæus 9,17) og i Markusevangeliet 14,25 taler Jesus om at drikke ny vin i Guds rige (jf. Matthæus 26,29). I Johannesevangeliet er Jesus’ første mirakel at forvandle vand til vin ved brylluppet i Kana (2,1-12). Vin bruges også symbolsk som et billede på blod, eksempelvis i forbindelse med nadveren (Matthæus 26,27-28) og i Åbenbaringen 14,17-20, hvor jordens vinstok og dens druer knuses i Guds harmes store perse, så blodet flyder ud over jorden.

Johannes Døber fremhæves som en person, der hverken ”spiser eller drikker”, dvs. en asket, der udviser mådehold og faster, hvorimod Jesus både spiser og drikker og omtales som en ”frådser og en dranker” (Matthæusevangeliet 11,18-19; Lukasevangeliet 7,33-34). Jesus og hans disciple har altså ikke afholdt sig fra at drikke vin, hvilket både fortællingen om brylluppet i Kana og nadverfortællingen da også synes at indikere.

Johannes’ særlige asketiske status kan skyldes, at han i Det Nye Testamente fremstilles som nasiræer (Lukas 1,15; jf. Dommerbogen 13,4-5; 1 Sam 1,11 og 4 Mosebog 6,4), som jo altså var en person, der havde aflagt et særligt løfte til Gud.

Der synes ikke at være noget egentligt forbud mod vin og alkohol i Det Nye Testamente, men ligesom i Det Gamle Testamente advares der mod overforbrug. Eksempelvis i Efeserbrevet 5,18: ”Drik jer ikke berusede i vin, det fører til udskejelser, men lad jer fylde af Ånden” (jf. Lukasevangeliet 21,34; 1 Timotheus Brev 3,3.8; Titus' Brev 2,3). Og i Første Petersbrev 4,3, hvor en udsvævende livsførelse fremstilles som noget, der ikke passer sig for kristne: ”For det er mere end nok, at I i den forløbne tid har gjort, som hedningerne vil, og levet et liv i udsvævelser, begær, svir, vilde fester, drikkelag og utilbørlig afgudsdyrkelse.”

Sjovt nok er der i Det Nye Testamente et enkelt sted ligefrem et påbud om at drikke vin og ikke kun vand: ”Drik ikke længere bare vand, men tag lidt vin for din mave, og fordi du så tit er syg” (1 Timotheusbrev 5,23). Vinen er naturligvis medicinsk her, men forbudt er den i alle fald ikke.

Konklusionen må således være, at der ikke er noget i Bibelen, hverken i Det Gamle eller Det Nye Testamente, der peger i retning af, at den vin, der drikkes af Jesus og af alle mulige andre, er alkoholfri vin. Men der er adskillige eksempler på, at Bibelen advarer imod eller ligefrem forbyder et umådeholdent forbrug af vin; vin med procenter i er altså helt i orden, men overdreven fuldskab, frådseri og umådehold bryder de bibelske forfattere sig for det meste ikke om. Som der står i Hoseas’ Bog 4,11: ”Vinen tager mit folks forstand.”

Her til sidst kan jeg ikke dy mig for også at komme med et kort citat fra Salme 104,14-15, så mit svar ikke afsluttes med løftede pegefingre: ”Græs lader du gro til kvæget og planter til tjeneste for mennesker, så der frembringes brød af jorden og vin, der giver mennesker glæde.

Med venlig hilsen

Anne Katrine de Hemmer Gudme

Anne Gudme er ph.d. og blev i juni 2013 udnævnt til professor MSO i Det Gamle Testamente ved Københavns Universitet. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.

Vinens historie

De ældste spor efter vindyrkning er fra det 6. årtusinde f.kr. og er fundet i mellemøstlige lande som Georgien, Iran og Armenien.

Vinen fik en afgørende kulturel betydning i middelhavskulturer, hvor specielt grækerne brugte den til guddommelige festivaller og i andre kulturelle sammenhænge. Blandt andet Homer nævner ofte vinen i sine værker.

Nutidige vinregioner har ofte en vindyrkningshistorie, der går tilbage til Romerriget.

Kilde: Wikipedia.