Brevkassen: Hvordan er det med vin i Bibelen? Del 1, Det Gamle Testamente

Hej :)

Her er et spørgsmål om oversættelse, og hvorvidt ordet vin i Bibelen er oversat rigtigt i vores danske Bibel.

I Bibelen står der meget om vin, og vi ved, at Jesus drak vin. Ud fra dette forstår jeg, at vi gerne må drikke alkohol. MEN jeg forstår også ud fra Bibelen, at vi ikke må blive beruset af alkoholen, fordi "det fører til udskejelser", så vi skal heller ikke drikke for meget. Nogen siger, at der på hebraisk bliver brugt et ord for vin med alkohol og et andet ord for vin UDEN alkohol. På basis af det, mener de, at hvor der snakkes om at Jesus drak vin skal ordet på originalsproget betyde vin UDEN alkohol. Derfor mener de, at vi ikke må drikke alkohol. Er det rigtigt?

mvh.

Jakob

*****************************

Kære Jakob

Tak for dit spørgsmål!

Bibelen består jo af to dele, Det Gamle Testamente og Det Nye Testamente, der er skrevet på henholdsvis hebraisk og græsk. Det Gamle Testamente findes også i en græsk udgave, der hedder Septuaginta, men der er enighed om, at den hebraiske udgave er den oprindelige. Lad os derfor først se på, hvad den hebraiske del af Bibelen, Det Gamle Testamente, har at sige om vin:

Det mest almindelige ord for vin på hebraisk er jájin (יין) men vin omtales også som ”most” eller ”ny vin” -på hebræisk henholdsvis tirôsh (תירוש) og ʿāsîs (עסיס). Forskellen på vin og most/ny vin kan meget vel have noget med alkoholprocenten at gøre, men det lader til, at man har kunnet blive beruset af alle tre typer af vin. I Esajas’ Bog 49,26 står der ”de skal beruse sig i deres eget blod som i most (ʿāsîs)” og ordet tirôsh er afledt af verbet jarash (יָרַשׁ) der betyder at tage magten eller besætte.

Vin har været meget almindeligt forekommende i Palæstina på Det Gamle Testamentes tid. Man har også kunnet lave vin af eksempelvis dadler og granatæbler (Højsangen 8,2), men det er vin fra vinstokken, der har været det sædvanlige. Der er ideelle forhold for at dyrke vin i Palæstina, i modsætning til eksempelvis Egypten og Mesopotamien, hvor øl var det mest almindelige, og man dyrkede vin både til eget forbrug og til eksport. Der er sågar nogle arkæologer, der foreslår, at vin ikke alene var den mest almindelige drik på dette tidspunkt, men at en almindelig person i gennemsnit drak en liter vin om dagen, primært fordi vandet simpelthen ikke var rent og derfor ikke godt at drikke.

I græsk og romersk kultur var det almindeligt at blande vinen op med vand, simpelthen fordi ublandet vin var stærke sager. Det kan også godt have været tilfældet i Det Gamle Testamente, selvom en passage som Esajas’ Bog 1,22 (”Dit sølv er blevet til slagger, din vin er blandet med vand”) godt kunne tyde på en kritisk holdning til fortyndet vin.

Vin og vindyrkning spiller en vigtig rolle i Det Gamle Testamente. Se eksempelvis Esajas’ Bog 5, der beskriver, hvordan man anlægger en vingård, og beskrivelsen af hvordan spionerne i ørkenen bringer en gigantisk vinklase med tilbage fra deres ekskursion ind i det forjættede land (4 Mosebog 13,23). I Joels Bog beskrives elendighed som hungersnød og tørke (1,10-12), men Jahve skal forbarme sig over sit folk og ”persekarrene flyder over med vin og olie” (2,24).

I Første Mosebog kapitel 9 får vi historien om Noa, der grundlægger en vingård efter Syndfloden og således bliver den allerførste vindyrker. Noa, der i 1 Mosebog 6,9 beskrives som ”en retfærdig mand, udadlelig blandt sine samtidige” er et godt forbillede i en gammeltestamentlig sammenhæng, men selv ikke Noa kan tøjle vinens effekt, nemlig beruselsen: Noa drikker sig fuld i sit telt og blotter sig for sine sønner. 

Der er således en lidt tvetydig holdning til vin i Det Gamle Testamente; på den ene side er vin dejligt (Højsangen 1,2 og 4,10) og et udtryk for luksus og forkælelse (Højsangen 8,2 og Ordsprogene 9,2), og vin indgår i offerkulten som ”drikoffer” (4 Mosebog 15,1-12), men det er også almindelig kendt, at overdreven indtagelse af vin fører til beruselse. Derfor advares der flere steder mod umådeholdent drikkeri, eksempelvis i Ordsprogenes Bog 23,20-21: ”Vær ikke blandt dem, der fylder sig med vin og frådser i kød, for drankere og frådsere forarmes, og søvnen klæder dem i pjalter.” Og lidt senere i vers 31-32: ”Se ikke på vinen, når den skinner rødt, når den glimter i bægeret, rigeligt flyder den! Den ender med at bide som en slange, spy gift som en hugorm.” 

Der er ikke noget generelt forbud mod at drikke vin i Det Gamle Testamente, kun advarsler. De eneste undtagelser er præsten, der ikke må drikke vin, når han er på arbejde i templet (3 Mosebog 10,9 og Ezekiels Bog 44,21) og nasiræeren, der har aflagt et løfte om at afholde sig fra vin, fra at klippe sit hår og fra at komme i kontakt med lig (4 Mosebog 6,1-21). Forholdet til vin udtrykkes fint med et vers fra det apokryfe skrift Siraks Bog 31,27: ”Vinen er selve livet for menneskene, hvis den drikkes med måde. Hvad er livet for den, der må undvære vinen? Den blev jo skabt til glæde for menneskene.”

Med venlig hilsen

Anne Katrine de Hemmer Gudme

Anne Gudme er ph.d. og blev i juni 2013 udnævnt til professor MSO i Det Gamle Testamente ved Københavns Universitet. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.