Kære brevkasse.

Jeg synes, at Højsangen skiller sig meget ud fra de andre tekster i Bibelen. Hvorfor findes der en tekst i Bibelen, som fortæller om kærligheden mellem to mennesker og ikke noget om Gud?

Hilsen fra Peter



*********************************************



Kære Peter

Tak for dit gode spørgsmål om Højsangen. Du har helt ret. Højsangen er på mange måder en højst ukarakteristisk bibeltekst.

Højsangen er en smuk poetisk tekst, hvor to elskende, en mand og en kvinde, boltrer sig i frodige haver og vingårde. De kalder på hinanden, og leder efter hinanden, og i en form for vekselsang skiftes de til at beskrive og henrykkes over hinandens udseende. De beskriver hinanden ved hjælp af en række forskelligartede metaforer, der er hentet fra naturen, fra arkitekturen og fra det pastorale og hortikulturelle liv, dvs. med billeder fra hyrder og haveejeres hverdag. Kvindens lange hår beskrives fx som ”en gedeflok, der bølger ned fra Gileads bjerge” (Højsangen 4,1), og mandens stærke ben er "alabastsøjler, der står på fodstykker af guld” (Højsangen 5,15). Højsangen er usædvanlig i en bibelsk kontekst, fordi den er en åbenlyst erotisk tekst. De to elskende længes efter at kysse hinanden og omfavne hinanden, og til tider bliver sproget ganske hedt, som når manden sammenligner kvindens bryster med klaserne på en rank daddelpalme for derefter at udbryde, ”Jeg vil klatre op i palmen, jeg vil gribe fat i dens grene!” (Højsangen 7,9). Og så er der oven i købet det, du nævner, at Gud ikke nævnes med et eneste ord i Højsangen.

Indenfor den jødiske tradition læser man Højsangen som et billede, en allegori, på Guds, eller Jahve, som han jo hedder i Det Gamle Testamente, forhold til sit udvalgte folk Israel. Indenfor kristendommen har man siden kirkens begyndelse benyttet sig af en lignende fortolkningsstrategi, og udlagt Højsangen som et billede på forholdet mellem Kristus og Kirken eller mellem Kristus og det enkelte menneske. Der er et bibelsk grundlag for denne udlægning, selvom der dog ikke er noget i Højsangen selv, der peger i retning af, at den er en tekst, der skal forstås billedligt og ikke bogstaveligt.

Det bibelske grundlag er de tekster i Det Gamle Testamente, der indeholder ægteskabsmetaforen (se fx Jeremias’ Bog 2, Hoseas’ Bog 1-3 og Ezekiels Bog 16 og 23). Ægteskabsmetaforen er et billede, der skildrer Jahve som en ægtemand, og Jahves udvalgte folk, Israel, som denne mands hustru. Det er sjældent noget særlig lykkeligt ægteskab, der skildres.

Ægtemanden, Jahve, er vred og såret, fordi hans hustru, Israel, har været ham utro. Israel har forladt Jahve til fordel for en eller flere elskere, og derfor er Jahve rasende, og taler om at straffe sin kone og ydmyge hende offentligt, men ofte også om at tilgive hende, når hun har udstået sin straf. Det interessante er, at ægteskabsmetaforen slet ikke handler om sex. Den handler i virkeligheden om at have det rette gudsforhold, og at man i Det Gamle Testamente ikke må tilbede andre guder end Jahve. Ægteskabsmetaforen bruger ægteskab og seksuelt samvær som et billede på forholdet mellem Jahve og Israel, men det handler i virkeligheden om religiøs utroskab eller afgudsdyrkelse. Det er det, der er tale om i indledningen til Hoseas’ Bog kapitel 1, når Jahve anklager Israel for at have ”horet sig væk fra Jahve” (v. 2). Folket har været Jahve utro med andre guder. Det er formodentlig på baggrund af den fortolkningsnøgle, som ægteskabsmetaforen i Det Gamle Testamente repræsenterer, hvor Jahve er manden og Israel er kvinden, at man første gang har læst Højsangen allegorisk som et billede på Gud og Israel.

Og hvorfor er Højsangen så med i Bibelen? Det kan tænkes, at den allegoriske læsning af Højsangen som et billede på Gud og Israel allerede var udbredt før Højsangen blev en del af Det Gamle Testamente, og at man derfor allerede på det tidspunkt opfattede Højsangen som en religiøs tekst snarere end en erotisk tekst, på trods af at ordet Gud ikke optræder en eneste gang. Hvis man læser Højsangen i lyset af ægteskabsmetaforen, byder den på en kærkommen afveksling. I modsætning til de øvrige ægteskabsmetafortekster, hvor forholdet knager, og dialogen er spækket med vrede, smerte og jalousi, beskriver Højsangen et fremdeles lykkeligt parforhold, hvor det største problem synes at være, at de to elskende ikke kan få nok af hinanden.



Venlig hilsen

Anne Katrine Gudme

Anne Katrine de Hemmer Gudme er ph.d. i teologi og lektor i Det Gamle Testamente ved Københavns Universitet. Se hendes andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk