Til Bibelselskabet

Har lige læst beretningen fra Første Samuelsbog om Sauls besøg hos spåkvinden i En-Dor. Kommer sådan til at tænke på hekseafbrændinger, når jeg læser om hvordan Saul har fjernet alle sandsigere og dødemanere. Og det giver en dyster betydning for mig.

Og dog opsøger han denne kvinde, som endda behandler ham pænt (hun sørger for mad og pleje til ham, da han er udmattet).

Skal beretningen forstås på et mere meditativt plan - altså læses tropologisk?

M.v.h. Else

*********************************

Kære Else

Tak for dit spørgsmål! Det er en spændende tekst, du har valgt at slå ned på. Det korte svar på dit spørgsmål er nej. Det er ikke en fortælling, der skal læses på et meditativt plan. Den ret detaljerede beskrivelse af Saul, der opsøger kvinden i En-Dor, er snarere en del af det omhyggelige psykologiske portræt, som Samuelsbøgernes forfatter(e) tegner af den fejlslagne konge, Saul.

I Samuelsbøgerne får vi blandt andet fortællingen om folket Israels første konger. Den allerførste konge er Saul. Han bliver udpeget af Gud Jahve på folkets anmodning (Første Samuelsbog 8-12), og det går da også fint i begyndelsen, men Saul formår ikke at være fuldstændig lydig overfor Gud, og derfor fortryder Gud, at han har gjort Saul til konge (Første Samuelsbog 15).

Jahve befaler sin profet, Samuel, at salve en ny konge, den unge rødmossede David (Første Samuelsbog 16). Fra dette øjeblik bliver Saul en tragisk figur i fortællingen. Læseren ved, at spillet er ude for Saul, fordi Jahve ikke længere er med ham. Saul selv har måske nok en anelse om sin skæbne, men han kæmper ikke desto mindre stædigt videre. Han angler efter Jahves velsignelse, og han raser over alt det, der går ham imod.

Det er her vi møder Saul i fortællingen om den kloge kvinde fra En-Dor (Første Samuelsbog 28). Han kommer til hendes hus udmattet af at kæmpe imod en skæbne, som han ikke kan forhindre, men alligevel så plaget af dødsangst, at han presser hende til at hjælpe ham med at få viden om udfaldet af det slag mod filistrene, som han skal udkæmpe den næste dag. Svaret er nedslående, forude venter kun nederlag og død.

Fortællingen om Saul er en del af det såkaldte deuteronomistiske historieværk. Det er en fortælleblok, der løber fra Femte Mosebog til og med Anden Kongebog, dog uden Ruths Bog, og den dækker i grove træk folket Israels historie fra indvandringen i Kanaans Land og frem til eksilet i Babylon.

Navnet, det deuteronomistiske historieværk, skyldes, at vi i denne fortælleblok særligt finder den teologi, der er karakteristiske for skriftet ”Deuteronomium”, der også kaldes for Femte Mosebog på dansk.

Det vigtigste element i den deuteronomistiske teologi er, at man skal tilbede Jahve alene. Man skal holde sig langt væk fra de andre guder og fra alle religiøse og rituelle praksisser, der af forfatterne til Deuteronomium anses for at være uforenelige med den rigtige Jahve-tilbedelse. Og her kommer troldmænd, spåkoner og dødemanere ind i billedet. I loven i Femte Mosebog forbydes al den slags på det strengeste:

”Hos dig må der ikke findes nogen, som lader sin søn eller datter gå gennem ilden, ingen, der driver spådomskunst eller trolddom, ingen, der tager varsler, ingen, der bruger magi, ingen, der udtaler besværgelser, spørger dødemanere eller sandsigere til råds eller søger orakel hos de døde. Herren afskyr enhver, som gør den slags…” (Femte Mosebog 18,10-12).

Det er altså på denne baggrund, at vi i Første Samuelsbog kapitel 28 hele to gange får at vide, at Saul har udryddet alle dødemanere og sandsigere i landet (vers 3 og 9). Saul, der engang var Jahves udvalgte konge og tro tilbeder, og som brugte sin kongemagt til at gennemtvinge lovens bud, er nu sunket så dybt, at han i forklædning og skjult af natten opsøger en af de dødemanere, som han selv har været ansvarlig for at befri landet for.

Sauls moralske kompas er tydeligvis gået fuldstændig i stykker. Jahve taler ikke til ham mere, og i sin rædsel over Guds tavshed griber Saul til desperate midler. Ak ja, synes forfatteren at sige, den før så mægtige Saul er sandelig faldet fra tinderne.

I Første Samuelsbog kapitel 28 taler Saul med den kloge kones mellemkomst med den døde Samuel, og i bogens sidste kapitel, kapitel 31, slutter han og hans sønner sig til de dødes rækker, da de falder i kamp mod filistrene. Saul begår en form for heroisk selvmord, fordi han ikke ønsker at dø for sin fjendes hånd (Første Samuelsbog 31,4), og på den måde får Israels første konge, den sammensatte og martrede Saul, en lille oprejsning til allersidst.

Du hæfter dig ved, at kvinden i En-Dor er venlig og gæstfri overfor Saul. Hun er en af flere kvindelige karakterer i Samuelsbøgerne, der netop er rolige, kloge og generøse i modsætning til mange af de mandlige karakterer, der fremstår tåbelige og rent ud sagt helt ude i tovene meget af tiden. Prøv fx at læse historien om den fornuftige og modige Abigail i Første Samuelsbog 25 eller om Sauls ukuelige datter Mikal i Første Samuelsbog 19.

Med venlig hilsen
Anne

Anne Katrine de Hemmer Gudme er ph.d. og associate professor ved Det Teologiske Fakultet på Oslo Universitet. Se hendes andre brevkassesvar.
Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk