Til brevkassen

Hvor i Bibelen står der noget om kødets opstandelse?

Med venlig hilsen
Jens

-----------------------------------------------------

Kære Jens

Tak for dit spørgsmål.

Udtrykket "kødets opstandelse" står ikke direkte i Bibelen, men det er en sammenfatning af det bibelske håb, som udtrykkes i den apostolske trosbekendelse: "Vi tror på kødets opstandelse og det evige liv." 

I første omgang er det vigtigt at vide, hvordan ordet opstandelse blev brugt i antikken. På græsk, latin og andre antikke sprog betød opstandelse aldrig blot livet efter døden. Det beskrev en forventning om, at kroppen genopstår, efter den har været død og adskilt fra sjælen i en midlertidig tilstand.

I både jødisk og tidlig kristen tænkning var opstandelse dermed noget, der skete med kroppen. Ikke et billede på sjælens udødelighed, men en virkelig og fremtidig genoprejsning af kroppen fra døden. Det var også sådan, antikkens mennesker – både dem, der troede på opstandelse, og dem, der afviste den – forstod begrebet. Spørgsmålet var ikke, om opstandelsen var fysisk, men om den overhovedet ville finde sted. Derfor diskuterede man, hvordan Gud kunne oprejse de døde: med de samme knogler eller med nye. Sådanne diskussioner giver kun mening, hvis det står klart, at der er tale om en kropslig begivenhed.

I Det Gamle Testamente findes der enkelte tekster, der refererer til opstandelse: 

I Jobs Bog 19,25–27 udtrykker Job håb om, at han efter døden skal se Gud med egne øjne, selv "efter min hud er flået af". 

I Esajas' Bog 26,19 lyder det: "Dine døde skal blive levende, mine dødes kroppe skal opstå." 

I Ezekiels Bog 37 bruges billedet af de døde ben, der får kød og åndedræt, som et tegn på Guds evne til at bringe liv ud af død. 

Mest direkte er Daniels Bog 12,2, hvor der står: "Mange af dem, der sover i jorden, skal vågne, nogle til evigt liv, andre til skam og evig afsky." 

Sådanne steder danner baggrund for den jødiske forventning og Det Nye Testamente taler om opstandelsen på den baggrund (Matt 22,31–32; Luk 14,14; Joh 5,28–29; ApG 4,2; ApG 17,18.32; ApG 24,15.21; Rom 6,5; Rom 8,11; 1 Kor 6,14; 1 Kor 15,12–57; 2 Kor 4,14; Fil 3,10–11; 1 Thess 4,14–16; 2 Tim 2,18; Hebr 6,2; Hebr 11,35; Åb 20,5–6.13). 

Troen på de dødes opstandelse har sit centrum i Jesus' egen opstandelse. Ifølge evangelierne opstod Jesus med en virkelig krop: Han blev rørt ved (Matt 28,9), viste sine sårmærker (Joh 20,27), og spiste med sine disciple (Luk 24,42-43; Joh 21,9-14). Han sagde selv: "En ånd har ikke kød og knogler, som I ser, at jeg har" (Luk 24,39). Han fór til himmels som menneske og skal komme igen som menneske (ApG 1,11).

Jesus' opstandelse er dermed både grundlag og forbillede for den kristne opstandelsestro. Filipperbrevet 3,21 siger, at Kristus "skal forvandle vort fornedrede legeme og give det skikkelse som hans herliggjorte legeme." Den krop, de troende får, er forvandlet, men det er stadig deres egen krop. 

I Første Korintherbrev 15 uddyber Paulus, hvordan den døde krop opstår som et nyt legeme: uforgængeligt, herligt, stærkt og åndeligt (v. 42-44). Det åndelige legeme er ikke en ikke-krop, men en krop gennemtrængt af Guds Ånd. Når Paulus skriver, at "kød og blod ikke kan arve Guds rige" (v. 50), betyder det, at kroppen i sin nuværende dødelige form ikke passer ind i den kommende virkelighed. Den skal forvandles (v. 51-52), men det er stadig den samme krop, der dør og opstår – nu befriet fra syndens og dødens magt.

Jesus' opstandelse viser også, hvad det opstandne liv indebærer. Han spiser med sine disciple og er til stede iblandt dem. Flere steder taler han om, at mennesker skal sidde til bords i Guds rige (Matt 8,11; Luk 13,29), og han lover ved nadveren, at han igen vil drikke vin i sin Faders rige (Matt 26,29). Det peger på, at fællesskab, nærvær og måltid hører med til det opstandne liv – ikke som en nødvendighed for at overleve, men som et udtryk for glæde, samhørighed og Guds gave.

Troen på kødets opstandelse er altså ikke troen på et åndeligt efterliv uden kroppen, men troen på, at Gud vil gøre, hvad han har gjort med Kristus: oprejse kroppen, forvandle den og give mennesket del i et liv, hvor både sjæl og legeme er gjort nyt.

Venlig hilsen
Christian Schøler Holmgaard

Christian Schøler Holmgaard er ph.d. og adjunkt i Ny Testamente ved Dansk Bibel-Institut. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk