Brevkassen: Er slangen ond eller ej?

Til Bibelselskabets brevkasse

I den hellige lektie til Trinitatis søndag beretter Fjerde Mosebog om israelitternes ulydighed mod Gud, der straffes med slanger, som bed folket. Slangen blev altså tegnet på straf og død. Da Gud lader sig forbarme over folket, giver han Moses besked om at lave en kobberslange og sætte den på en stang. Hvis nogen blev bidt af en slange og rettede blikket mod kobberslangen, ville de beholde livet. I prædiketeksten fra Johannesevangeliet samme søndag henviser Jesus selv til Mosebogens beretning. Hvorfor bliver slangen først brugt som tegn på straf og død, og derefter som tegn på nåde og frelse?

Dgg

****************************

Kære Dgg

Det er umiddelbart en løjerlig tankegang, at man så at sige kan helbrede ved hjælp af sygdommen. Men det er en tanke, der dukker op en del steder: Når ukontrollable kræfter truer, så kan en mindre, kontrolleret, version af de samme kræfter hjælpe. Der er mindst et eksempel mere på det i Bibelen, nemlig i historien om, hvordan filistrene blev plaget af bylder og angrebet af mus, da de havde erobret Pagtens Ark fra israelitterne. Da de indså, at de hellere måtte skaffe sig af med Arken, sendte de den tilbage sammen med en gave i form af fem mus og fem bylder udformet i rent guld – umiddelbart en noget uappetitlig måde at præsentere det værdifulde guld på (ikke mindst hvis det er rigtigt, som nogle forskere mener, at det hebraiske ord ófæl ikke betyder byld, men hæmorroide).

Forestillingen minder vel lidt om folkeeventyrenes tanke, at hvis man kender troldens navn, mister den sin magt: Slangen på stangen er en tæmmet eller fanget slange, der symboliserer, at slangernes uindskrænkede magt til at angribe israelitterne ikke er det sidste ord i dén sag. Kobberslangen bliver fremstillet efter Guds ordre, og i en vis forstand er det altså Gud, der tager slangen til fange. Israelitternes bidrag er blot at gøre, som de får besked på – netop det, de i øvrigt har svært véd, og som bragte dem i suppedasen med slangerne til at begynde med.

Når Jesus tager historien op, er det så afgjort et eksempel på, at hans sprogbrug og hans billeder kunne være grænseoverskridende. Man kunne have ventet, at han ville have sagt, at Gud vil overvinde Djævelens magt lige som han overvandt slangens magt i ørkenen – men i stedet er det sig selv, han sammenligner med slangen. Men her har vi måske et eksempel på, at Johannesevangeliets måde at skildre Kristus, med ensidigt fokus på hans ophøjethed, ikke er så langt fra Paulus’ optagethed af, at Kristus ydmyger sig og bliver ”gjort til synd” (2. Korintherbrev kapitel 5, vers 21), når det kommer til stykket.

Med venlig hilsen

Søren Holst

Søren Holst er ph.d. og lektor ved Det Teologiske Fakultet, Københavns Universitet. Se hans andre brevkassesvar.

Alle medlemmer af Spørg om Bibelen-panelet svarer på baggrund af deres egen viden og overbevisning.

Har du et spørgsmål til "Spørg om Bibelen"? Send det til spoerg@bibelselskabet.dk.