En afbrændt mark. Det er det billede, 57-årige Stefan Thomsen ser for sig, når han tænker tilbage på dengang, han var færdig med utallige kemobehandlinger og et tærende sygdomsforløb. For med en diagnose på uhelbredelig kræft i spiserøret og maven følte han, at han havde en dødsdom hængende over hovedet. Efter et forsøg med eksperimentel behandling blev han imidlertid erklæret sygdomsfri, og nu begyndte små grønne spirer at pible frem.



”Da jeg fik diagnosen i 2013, havde kræften allerede spredt sig så meget, at der ikke kunne opereres, og beskeden var, at jeg ikke en gang skulle tænke på at nå dertil. Så da jeg i 2015 fik beskeden om, at kræften nu var slået så meget tilbage, at man kunne operere, tabte jeg nærmest telefonen,” fortæller Stefan Thomsen.



Inden han nåede dertil, havde han imidlertid været igennem kemobehandlinger, hvis eftervirkninger var så smertefulde, at han stadig kan genkalde sig smerten i dag:



”Hver gang jeg skulle have kemo, steg mit blodtryk helt vildt, og hele min krop sagde bare nej. Det var helt forfærdeligt. Men jeg prøvede at sige til mig selv, at det var en udrensning og berolige mig selv på den måde. Det hjalp,” siger han.



Det var blot et af flere mentale værktøjer, der hjalp Stefan Thomsen igennem sygdommen.

Havde de bibelske fortællinger med på rejsen

Undervejs i sygdomsforløbet var det især samtalerne med en præst, Stefan Thomsen kendte privat, der hjalp ham. Og faktisk opstod deres snakke på baggrund af en metode til at komme igennem den svære tid, som Stefan Thomsen selv praktiserede:



”Jeg følte ikke, jeg havde en fremtid. Men en af de ting, der hjalp mig gevaldigt, var, at når jeg var fuldstændig opslugt af nuet og havde alle sanserne med i det, havde jeg det bedst. Så tænkte jeg ikke på det, der var før eller det, der kom efter. Det fortalte jeg Kristian (præsten, red.), som svarede, at det er det, man inden for kristendommen kalder saligheden,” siger han.

Præsten spurgte derefter Stefan Thomsen, om han ville fortælle sin historie. Derefter mødtes de ofte. 



”Jeg havde som regel et spørgsmål til kristendommen, og jeg kunne høre, at der var noget, der var gået min næse forbi til kristendomsundervisningen. Der viste sig nemlig at være historier i Bibelen, som det hjalp at have med mig på min rejse. Kristian foldede dem ud og gjorde dem nærværende,” siger Stefan Thomsen.



Samtidig lærte præsten Stefan Thomsen at bede, og det var en stor støtte:

”Hvis jeg mistede fodfæstet og følte angst eller frygt, forsøgte jeg at tænke positivt på mine følelser i stedet for at kæmpe imod dem. Jeg prøvede at give så meget slip som muligt og tænke så lidt på fremtiden som muligt. Så bad jeg Gud om nåde eller fred, om at give mig styrke til at komme igennem det eller om at vise mig en vej,” siger Stefan Thomsen.

Rejs dig og gå

Stefan Thomsens samtaler med præsten handlede udover ideen om saligheden om alt fra treenigheden og taknemmelighed over tilgivelse og død. Og der var især én sætning fra Bibelen, der kom til at få stor betydning for Stefan Thomsen:



”Vi talte blandt andet om det med at se Jesus som en healer. Jesus sagde ”rejs dig og gå”, og den er virkelig interessant, for den handler blandt andet om at tro sig rask og så rejse sig op fra sin sygdom og gå videre ud i verden. Det fascinerede mig meget,” siger han. 

 I det hele taget brugte Stefan Thomsen meget energi på at dirigere sine tanker væk fra sygdom og ulykke og hen på accept og positivitet.



”Jeg havde hele tiden en tro på, at jeg ville komme igennem det, og jeg var ikke bange for at dø. Jeg accepterede min situation 100 procent, og det hjalp mig helt vildt meget at sige til mig selv, at sådan er min situation lige nu. Jeg følte aldrig vrede mod Gud, min familie eller mig selv,” siger han.

Fremtiden har fået plads

Den eneste tanke, der for alvor skræmte Stefan Thomsen, når han tænkte på sin egen død, var at lade familien være alene tilbage. Men han skrev breve til alle familiemedlemmerne, hvor han overleverede tanker og værdier, som han ville give dem med på vejen. Heldigvis ligger brevene stadig ulæst, og Stefan Thomsen udvider hele tiden sine drømme om, hvad han kan nå at opleve. For selv om han stadig lever i nuet, har fremtiden fået en plads:



”Da jeg fik konstateret kræften, var en af de ting, jeg drømte om, at nå at se mine børn flytte hjemmefra. Nu har jeg udvidet konceptet til at håbe på, at jeg er der, så jeg kan se dem blive gift. Og blive gammel nok til at være tilstede, hvis de selv får børn,” siger han.