Bibelen har vist sig at være en slidstærk bog, et sejlivet medie, der op igennem historien hele tiden finder nye måder at komme frem på. Med nedslag i brugskunst og boghåndværk, kalkmalerier og danske oversættelser fra før reformationen og frem til den senest autoriserede fra 1992 fortæller Carsten Bach-Nielsen i Bibelen i Danmark en 500 år lang historie om folkesjæl, magt, kunst og politik. En historie, hvor særligt én ting går igen, fortæller han:

”Bibelen har altid har været en kampplads, også i Danmark. Vi har altid stredes om Bibelen – om, hvem der har ret til at oversætte den, hvordan vi oversætter, hvem den skulle ud til og, ikke mindst, hvad skiftende magthavere og grupper havde at sige om sagen.”

For Carsten Bach-Nielsen ligger det nærmest i Bibelens natur, at det må være sådan:

”Bibelen er jo ikke faldet ned fra himlen, den foreligger ikke bare. Bibelens historie er historien om det grundvilkår, at Bibelen ikke er givet én gang for alle. Den må nyoversættes igen og igen, ligesom den til stadighed finder nye kulturelle udtryk. Det er slet og ret forudsætningen for, at den kan tale ind i sin samtid og, ikke mindst, forstås af dem, der læser den.”

Bibelen i Danmark giver en grundig, men samtidig tilgængelig fremstilling af det, der netop begynder med den reformatoriske grundimpuls om, at Bibelen skal bredt ud, så flere kan læse den på eget sprog. Hurtigt bliver det den siddende konges opgave og ret at udgive Bibelen, og siden hen, i 1700-tallet, griber Vajsenhusbevægelsen og pietisterne opgaven med at styre og lede bibelarbejdet med produktion og distribution af bibler i et hidtil uset omfang – for dermed at oplære flere i den kristne tro. Lidt senere, i 1814, oprettes så Det Danske Bibelselskab, hvis formål bliver – og stadig den dag i dag er – at udgive og udbrede Bibelen:

”Med Bibelen som hvermandseje aftager også gradvist kontrollen med Bibelen, altså med, hvem der ’sidder’ på Bibelen, på dens udbredelse, fortolkning og plads i samfundet. Samtidig sker der noget andet afgørende i Bibelens danske kulturhistorie: den begynder at udkomme i særlige udgaver. I 1935/6 udkommer Det Danske Bibelselskabs første børnebibel, som bliver en kæmpe succes. Frem til i dag er der bygget oven på denne succes med utallige bibeludgaver til forskellige formål og målgrupper.”

Carsten Bach-Nielsens fremstilling af Bibelens historie i Danmark slutter ved den seneste autoriserede bibeloversættelse fra 1992. Skal han alligevel give et bud på, hvad der kendetegner Bibelens kulturhistorie i de seneste årtier, fremhæver han særligt den digitale revolution:

”I dag er alt tilgængeligt – og alt kan forsvinde. Vi har fri adgang til det meste. Udfordringen er ikke længere at få Bibelen ud, i hvert fald ikke i vores del af verden. Den er derude, men på linje med alt mulig andet. Bibelen har ikke længere en naturlig forrang.”

”Det kalder på nye måder at præsentere Bibelen på,” fortsætter han. ”Og det er der faktisk ikke noget nyt i. Vi har stadig at gøre med dén slidstærke bog, dét sejlivede medie, der op igennem historien hele tiden har fundet nye måder at komme frem på. For som jeg sagde før: Bibelen er ikke givet én gang for alle. Den oversættes igen og igen, ligesom den til stadighed finder nye kulturelle udtryk, nye medier og nye udgaver, mennesker kan møde den i. På dén måde er og forbliver jeg optimist på Bibelens vegne.”