Hvornår læser du i Bibelen?

Jeg begyndte først at læse i Bibelen, da jeg blev voksen. Og der fandt jeg ud af, at Bibelen er et skatkammer af visdom, en universel beretning om alt det, vi ved, men ikke kan sætte ord på. Om det, vi kun fornemmer, som vi så bliver bekræftet og styrket i. En omfattende fortælling, som man kan gå på opdagelse i, hvor vi bliver klogere på os selv og klogere på vores medmennesker og deres indbyrdes forhold. Moralske dilemmaer og tematikker italesættes om kærlighed og ondskab, gavmildhed og grådighed, tilgivelse og had, glæde og vrede, og ikke mindst er der et tiltrængt fokus på liv og død. Det giver mig indsigt, skærper mine værdier og styrker min integritet.

Jeg læser også i Bibelen, når jeg har brug for at få klarhed i mine kreative processer, især, da jeg instruerede filmen Hvidsten Gruppen, og da jeg over den treårige periode skrev min nye roman I Guds rige. Der er så store eksistentielle spørgsmål, der rejser sig i mine værker, og der er det en gave at have Bibelen som opslagsværk. Som mentor.

Hvem er din favoritperson fra Bibelen, og hvorfor?

Jesus er min favoritperson i Bibelen, for vores Kristusfigur inspirerer mig til at være et retfærdigt og godt menneske, og i mit univers er det Jesus, der er vores guide og vores fine vejviser i livet.

Men da min søn Gilbert fik en livstruende cancersygdom, rakte jeg ikke direkte ud efter Bibelen og de konkrete vers og skrifter om Jesus. Jeg rakte ud efter Gud. Gud som et altomfavnende gode, en mere udefinerbar ressource af helende lys og kærligt fællesskab.

Jeg pålagde Gud den opgave at løse min kummerlige situation, befri Gilbert for al den konkrete smerte og mig for mine voldsomme angstfyldte bekymringer for, at døden skulle tage Gilbert. Det lindrede mig, gjorde mig mere rolig og mindre ensom.

Hvad er dit yndlingsvers?

Paulus’ Første Brev til Korintherne, kapitel 13, vers 1-13: Kærligheden.

Når alt er mørkt og sorgrigt, skal jeg læse disse vers. Så dukker kærligheden op, og hvis jeg erfarer, at jeg stadig ikke mærker kærlighed, styrker versene mig alligevel, for jeg blive mindet om, at det er en lige så stor glæde at give kærligheden. Og så bliver livet lyst og giver mening igen.

Hvorfor skal vi læse i Bibelen?

Jeg tror, vi mennesker har brug for at få livet sat ind i et større perspektiv, få blikket vendt væk fra vores egen navle og rette det udad i stedet.

Jeg har et naturligt dogme om, at der er noget større end det jordiske. Jeg nyder selvfølgelig, at virkeligheden er konkret, horisontal, om man vil, og hernede på jorden er stedet, hvor vi kan gribe og få fat i ting. Række ud og mærke det fysiske. Men i min optik skal det vertikale også finde sted, for at virkeligheden kan blive intakt. Det åndelige. Det, som emmer mellem strå og træer og dyr, mellem sol og skyer og mellem os mennesker.

Det åbner livet at læse i Bibelen eller høre teksten i kirkerummet. Jeg nyder at gå i kirke og høre teksten der, for så ved du ikke, hvad du får, men ofte er dagens tekst brugbar, og de problematikker, jeg bokser med på det givne tidspunkt, bliver altid sat i relief og får de sande værdier til at skinne igennem.

Hvilken fortælling vil du anbefale til en ny bibellæser?

Lukasevangeliet, kapitel 14, vers 15-24: Lignelsen om det store festmåltid. Jesus fortæller om manden, som indbød sine venner til et festmåltid, men alle havde undskyldninger for ikke at komme. I stedet lod manden nu de fattige, de syge og de tilfældige, som var i gaderne, fylde huset op og nyde bordets glæder, hvorefter han sagde, at ingen af dem, som afslog indbydelsen, skulle smage hans måltid.

Jeg synes, det er en essentiel tekst i Bibelen, da den minder os om, at vi skal stå op for hinanden. Og hvis vi kryber som krystere uden om, går vi glip af selve livets mening. Næstekærligheden.