Bibelen er fuld af ikke-perfekte mennesker

Hvordan opleves ord fra Bibelen forløsende i dag?

Hvem tror du, kan gøre mest for dig – Jesus, Mozart eller Helle Thorning-Schmidt? Spørgsmålet hørte jeg tilfældigvis på P2, mens jeg overvejede, hvordan jeg skulle gribe opgaven fra Bibelselskabet an: skriv om en sjælesorgssamtale, hvor ord fra Bibelen har været forløsende.

Jeg lagde mærke til det, fordi opgaven fra Bibelselskabet forekommer mig at være hentet i samme skuffe: skuffen med meget store problemstillinger skåret ned til Pixibog-format.

De færreste af de mennesker, jeg taler med som præst - og det er mange – tillægger nemlig umiddelbart et ord fra Bibelen større betydning end et citat af H.C. Andersen eller af den til enhver tid mest hotte sundhedsguru. Et enkelt bibelord gør derfor sjældent i sig selv nogen forskel, men det gør budskabet.

Drømmen om at være perfekt

Samtaler med præsten begynder ofte med en fælles udforskning af, hvor den pågældende befinder sig, og hvad der brænder mest på. Er man f. eks. midt i en skilsmissesituation, er der typisk tale om forhold omkring børn, boligforhold og økonomi, svigerfamilie og fælles venner, der skal afklares. Der er ofte tale om skyld, svigt eller vrede og en masse brudte forhåbninger. Men hvad er det, der er det vigtigste? Hvad er det, der er sværest at tale om? Hvad er det, man ikke drøfter med kollegaen, veninden, kammeraten?

Det er tit det, man skammer sig over, altså at man ikke er perfekt. At man set i bagklogskabens lys blev i et ikke-fungerende forhold alt for længe, at man selv var utro, at den anden var det, og man sidder tilbage – vraget af den anden, at man ikke magtede det, man ønskede, at få det livslange forhold til at lykkes.

Velkommen i klubben

Med erkendelsen af at være ikke-perfekt har man placeret sig midt i det bibelske univers. Bibelen er fuld af ikke-perfekte mennesker. Kvinden der bliver grebet i hor og de forargede omkring hende, der ikke selv er for gode (Joh 8,1-11). Peter, der svigter og får nøglemagten(Joh 18,15-27 og Matt 18). De andre disciple, der ikke rigtig forstår noget af det hele. Alle bliver de tilgivet.

Virkeligheden er, at vi ikke er perfekte – og at det heller ikke forlanges, at vi skal være det. Når et menneske opdager, at det faktisk også gælder ham eller hende, og forholder sig til det sammen med en præst, der interesseret og opmærksomt lytter uden at dømme, er det i sig selv forløsende. Der behøver ikke henvisning til et bestemt bibelord. Virkeligheden er forløsende, og den er, at det perfekte hører til i Paradiset, og at det altså ikke er dér, vi er.

Ja, Jesus kan gøre noget – men der skal mellemregninger til

I radioen svarede den adspurgte, at hun mente, Helle Thorning-Schmidt var den, der kunne gøre mest for hende. Det ville jeg ikke have svaret. Han, der på Guds vegne sagde ”Dine synder er tilgivet”(Luk 7,48), kan gøre mere for et menneske end nogen anden. Men det kan – og skal – siges på mange andre måder.

Lise Trap er sogne- og virksomhedspræst i Soderup-Eskilstrup og Roskilde Stift. Hun har desuden skrevet bogen "Sorg – den dybeste glæde æren kan få".