Verdens første kristne nation fejrer påske på en ganske unik måde. I Dansk Armensk Forening og i selve Armenien er påsken en farverig og smuk fejring, og alle elementer er led i fortællingen om Jesus’ opstandelse og armeniernes kamp for retten til at tro.
Armenien betegnes som verdens første kristne nation. Gennem historien har de været en meget undertrykt befolkning. I særdeleshed fra 1915-1918, hvor halvanden millioner armeniere mistede livet i et massivt folkedrab. Kun 200.000 armeniere blev tilbage i Armenien. De tilbageværende overlevede ved blandt andet at konvertere til Islam.
Det armenske folkedrab
Undertrykkelsen af den armenske befolkning begyndte allerede i 1700-tallet, da et ikke-tyrkisk og ikke-muslimsk mindretal i stigende grad blev portrætteret som Armeniens syndebukke. I takt med Osmannerrigets opløsning og Første Verdenskrigs optræk blev det nationalistiske ungtyrkiske parti langsomt radikaliseret. Det førte til, at armenierne blev forfulgt økonomisk, politisk og der blev begået voldsomme massakrer på befolkningen.
Det nationalistiske ungtyrkiske parti myrdede armenske soldater og dele af eliten og tvangsdeporterede de tilbageværende armeniere i karavaner gennem ørkenen – som senere er blevet kladt regulære dødsmarcher. Ofte varede marchen i flere måneder. Hundredvis af kilometer skulle tilbagelægges til fods, og uddelingen af mad og drikke blev med vilje holdt på et minimum. Det betød, at et stort antal armeniere døde i ørkenen af sult, tørst, udmattelse og sygdom. De fleste af dem, der nåede frem til Syrien, blev enten dræbt ved ankomsten eller anbragt I fangelejre under umenneskelige forhold.
Også armensk påskefering i Danmark
For at holde fast i den armenske historie og kultur har de danskbosatte armeniere oprettet Dansk Armensk Forening. Foreningen fejrer også påske på armensk maner. Det indebærer en række traditioner:
Der skal pyntes et træ med små hjemmemalede æg. Træet er et symbol på liv, succes og lykke, mens de pyntede æg er et symbol på verden, med skallen som himlen, membranen som luften, hviden symboliserer havet og blommen land. De æg, der er malet røde, er et symbol på den korsfæstede Jesus' blod.
Borddækningen er vigtig i den armenske påsketradition. Udover det pyntede træ, skal bordet også være pyntet med friske krydderurter og armensk traditionel påskemad, som fisk og spinat stegt med æg. Også en armensk påskepilaf pryder bordet. I denne risret er risene et symbol på mennesker i hele verden, mens rosinerne symboliserer den kristne del af menneskeheden.
Nedenfor finder du opskriften på påskepilaf, som blandt andet er et velegnet som tilbehør, hvis der er lam på menuen:
Armensk påskepilaf
(8-10 personer)
- Ca. 1 kg. ris
- 400 gr. rosiner
- 100 gr. tørrede abrikoser
- 100 gr. svesker
- 50 gr. tørret fersken
- 5-6 spsk. olie (i Armenien bruger man klaret smør)
- Salt efter smag
Risen skal først gennemblødes i saltet vand natten over. Rosiner og tørrede frugt skal skylles med lunkent vand, presses og aftørres. Smørret (olien) smeltes og rosiner steges heri. Tilsæt resten af de tørrede frugter og steg lidt indtil smørret bliver suget ind i frugterne.
Tag gryden af varmen og bland den gennemblødte ris og de stegte frugter i lidt af gangen. Bland også alt fedtstoffet fra stegningen med i blandingen.
Tilsæt lidt varm vand og lad gryden koge under låg ved lav varme indtil risen er kogt færdigt. Når risene er kogt og retten er blevet farverig er den klar til servering.
Giv bibler til Armenien
Fra 1915-1918 mistede mellem en og halvanden millioner armeniere livet i et af nyere tids største folkedrab. Tragedien med dødsmarcher, slavearbejde og henrettelser har præget landet lige siden.
Bibelselskabet arbejder for at give Bibelens værdier videre til en befolkning, der har hårdt brug for det.
