7. søndag efter trinitatis

Denne hellige lektie skrives i Prædikerens Bog: 
Alting har en tid, 
for alt, hvad der sker under himlen, 
er der et tidspunkt. 
En tid til at fødes, en tid til at dø. 
En tid til at plante, en tid til at rydde. 
En tid til at slå ihjel, en tid til at helbrede. 
En tid til at rive ned, en tid til at bygge op. 
En tid til at græde, en tid til at le. 
En tid til at holde klage, en tid til at danse. 
En tid til at sprede sten, en tid til at samle sten. 
En tid til at omfavne, en tid til ikke at omfavne. 
En tid til at opsøge, en tid til at miste. 
En tid til at gemme hen, en tid til at kaste bort. 
En tid til at rive itu, en tid til at sy sammen. 
En tid til at tie, en tid til at tale. 
En tid til at elske, en tid til at hade. 
En tid til krig, en tid til fred. 
Hvad udbytte af sit slid har den, der foretager sig noget? 
Jeg så den plage, Gud har givet menneskene at plage sig med: Han har gjort alting godt og rigtigt til rette tid; han har også lagt menneskene verdens gang på sinde, dog uden at de kan finde ud af noget som helst af, hvad Gud gør.

Prædikerens Bog 3,1-11

* Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: Så er der da nu ingen fordømmelse for dem, som er i Kristus Jesus. For livets ånds lov har i Kristus Jesus befriet mig fra syndens og dødens lov. Det, som loven ikke kunne, fordi den kom til kort på grund af kødet, det gjorde Gud: Han sendte sin egen søn i syndigt køds lighed og for syndens skyld og fordømte dermed synden i kødet, for at lovens krav skulle opfyldes i os, som ikke lever i lydighed mod kødet, men i lydighed mod Ånden.

Romerbrevet 8,1-4

Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde: »En discipel står ikke over sin mester, og en tjener ikke over sin herre. Det må være nok for en discipel, når det går ham som hans mester, og for en tjener, når det går ham som hans herre. Har de kaldt husbonden Beelzebul, hvor meget snarere da ikke hans husfolk! Frygt derfor ikke for dem. For der er intet hemmeligt, som ikke skal åbenbares, og intet skjult, som ikke skal blive kendt. Hvad jeg siger jer i mørket, skal I tale i lyset, og hvad der hviskes jer i øret, skal I prædike fra tagene. Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i Helvede. Sælges ikke to spurve for en skilling? Og ikke én af dem falder til jorden, uden at jeres fader er med den. Men på jer er selv alle hovedhår talt. Frygt derfor ikke, I er mere værd end mange spurve.«

Matthæusevangeliet 10,24-31