4. søndag efter helligtrekonger
Tekstrække: Første række
* Denne hellige lektie skrives i Jobs Bog:
Da talte Herren til Job inde fra stormen:
Hvem er det, der med uforstandige ord
formørker det, jeg har bestemt?
Spænd bæltet om lænden som en mand,
og giv mig svar, når jeg spørger dig!
Hvor var du, da jeg grundlagde jorden?
Fortæl det, hvis du har forstand til det!
Hvem bestemte dens mål – det ved du vel?
Hvem spændte målesnoren ud over den?
Hvor blev dens fodstykker sat ned,
og hvem lagde dens hjørnesten,
mens alle morgenstjerner jublede,
og alle gudssønner råbte af fryd?
Hvem spærrede havet inde bag porte,
da det brød ud af moderlivet,
dengang jeg gav det skylaget til klædning
og de mørke skyer til svøb,
da jeg afstak en grænse for det
og indsatte port og slå
og sagde: »Hertil må du komme, ikke længere,
her standser dine stolte bølger.«
Har du nogen sinde beordret morgenen frem,
anvist morgenrøden dens plads,
hvor den kan gribe fat i jordens kanter,
så de ugudelige rystes af den?
Da skifter jorden farve som ler til forsegling,
den farves, som man farver en klædning.
De ugudelige forholdes deres lys,
og den løftede arm brækkes.
Har du været ved havets kilder,
har du vandret på urdybets bund?
Er dødens porte blevet åbenbaret for dig,
har du set mørkets porte?
Har du givet agt på jordens vidder?
Fortæl det, hvis du ved, hvor stor den er.
Kan du binde Syvstjernens bånd
eller løse Orions lænker?
Lader du Venus gå op til rette tid,
fører du Løven frem sammen med dens unger?
Kender du lovene for himlen,
bestemmer du dens magt over jorden?
Epistlen skriver apostlen Paulus til romerne: Vær ingen noget andet skyldig end at elske hinanden; for den, der elsker andre, har opfyldt loven. Budene: »Du må ikke bryde et ægteskab; du må ikke begå drab; du må ikke stjæle; du må ikke begære,« og et hvilket som helst andet bud, sammenfattes jo i dette bud: »Du skal elske din næste som dig selv.« Kærligheden gør ikke næsten noget ondt. Kærligheden er altså lovens fylde.
Romerbrevet 13,8-10Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus gik om bord i en båd, og hans disciple fulgte ham. Da blev der et voldsomt uvejr på søen, så båden skjultes af bølgerne. Men han sov. Og de kom hen og vækkede ham og sagde: »Herre, frels os! Vi går under!« Men han sagde til dem: »Hvorfor er I bange, I lidettroende?« Da rejste han sig og truede ad storm og sø, og det blev helt blikstille. Men folk undrede sig og sagde: »Hvem er han, siden både storm og sø adlyder ham?«
Matthæusevangeliet 8,23-27