"Tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus". Vi har udvalgt 10 centrale citater, som belyser Bibelens radikale budskab om tilgivelse. Måske også brugbart i en coronatid, hvor vi kan slide lidt mere på hinanden, end vi plejer?
1. Bær over med hinanden
Bær over med hinanden og tilgiv hinanden, hvis den ene har noget at bebrejde den anden. Som Herren tilgav jer, skal I også gøre.
Paulus’ Brev til Kolossenserne kapitel 3, vers 13
2. Gud er rig på troskab
For du, Herre, er god og tilgiver gerne,
rig på troskab mod alle, der råber til dig.
Salmernes Bog kapitel 86, vers 5
3. Hvor mange gange skal jeg tilgive?
Da kom Peter til ham og spurgte: ”Herre, hvor mange gange skal jeg tilgive min broder, når han forsynder sig imod mig? Op til syv gange?” Jesus svarede ham: ”Jeg siger dig, ikke op til syv gange, men op til syvoghalvfjerds gange.”
Matthæusevangeliet kapitel 18, vers 21-22
4. Barmhjertighed
Men barmhjertigheden og tilgivelsen tilhører Herren vor Gud; det var ham, vi gjorde oprør imod.
Daniels Bog kapitel 9, vers 9
5. Tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer
Vær gode mod hinanden, vær barmhjertige og tilgiv hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer i Kristus.
Paulus’ Brev til Efeserne kapitel 4, vers 32
6. Tilgiv, når I beder
Når I står og beder, skal I tilgive, hvis I har noget mod nogen, for at også jeres fader i himlene kan tilgive jeres overtrædelser.
Markusevangeliet kapitel 11, vers 25
7. Hos Gud er der tilgivelse
Hvis du, Herre, vogtede på skyld,
hvem kunne da bestå, Herre?
Men hos dig er der tilgivelse,
for at man skal frygte dig.
Salmernes Bog kapitel 130, vers 3-4
8. Forsoning
"Deri består kærligheden: ikke i at vi har elsket Gud, men i at han har elsket os og sendt sin søn som et sonoffer for vore synder"
Johannes' Første Brev 4,10
9. Forløsning
Han friede os ud af mørkets magt og flyttede os over i sin elskede søns rige; i ham har vi forløsningen, syndernes forladelse.
Paulus’ Brev til Kolossenserne kapitel 1, vers 13-14
10. Fader, tilgiv dem
Men Jesus sagde: ”Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør.” Så delte de hans klæder ved at kaste lod om dem.
Lukasevangeliet kapitel 23, vers 34
Studiebibelen
Forfatter: | Redigeret af Bodil Ejrnæs, Geert Hallbäck og Hans Jørgen Lundager Jensen |
---|---|
Sidetal: | 1872 sider |
Indbinding: | Hæftet |
Forlag: | Bibelselskabet |
Varenummer: | 978-87-7523-728-9 |
---|---|
Mål: | 16,2 x 23 x 3,3 cm |
Andet: | 1131 g |