Broderede citater er både moderne i boligindretningen og en hyggelig beskæftigelse i ferietiden. Her får du 10 bibelcitater, der kan skrives med nål og tråd
Frygt ikke, tro kun og Herren er min hyrde er nogle af de bibelvers, man kan finde på gamle broderier fra 18- og 1900-tallet.
De broderede tekststeder er udtryk for en daglig og fortrolig omgang med Bibelen, og de blev brugt som opbyggelige ord og trøsteord.
I dag er broderi og citater igen blevet moderne og kan på forskellig vis inddrages i boligindretningen.
Derfor får du her 10 forslag til gode skriftsteder at brodere. Husk, at du også kan lave bibelversene på perleplader sammen med børnene.
1. Jeg sov, men mit hjerte var vågent
2. Han er god mod utaknemmelige og onde
Lukasevangeliet kapitel 6, vers 35
3. Min nåde er dig nok
Andet Korintherbrev kapitel 12, vers 9
4. Modløshed udtørrer knoglerne
Ordsprogenes Bog kapitel 17, vers 22
5. I begyndelsen var Ordet
Johannesevangeliet kapitel 1, vers 1
6. Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft
Filipperbrevet kapitel 4, vers 13
7. For af den nåde er I frelst ved tro
Efeserbrevet kapitel 2, vers 8
8. Jeg er vejen og sandheden og livet
Johannesevangeliet kapitel 14, vers 6
9. Find din glæde i Herren
Salmernes Bog kapitel 37, vers 4
10. Selv den dumme, der tier, kan regnes for vis
Hvad er broderi?
Broderi er kunstfærdig udsmykning på stof. Tråd bliver syet på stoffet i forskellige former og farver for at gøre det smukkere. Broderier kan være lavet med tråde af blandt andet silke, uld, hør og bomuld.