Skammen er vendt uventet tilbage. 68’erne kastede den bort og forbød den. Vi er fri af skam, sagde de. Men i dag rammer skammen ungdommen som en boomerang lige i ansigtet. De skammer sig, selvom de ikke må. De er ikke bange for at, at de har gjort noget forkert, men for at blive afsløret. At masken falder. At de mister kontrollen i det afgørende øjeblik så det viser sig, at de ikke har styr på deres shit.
Dybt neden under tidens klimaskam, fatshaming og den nye moral ligger den eksistentielle skam: Angsten for at det en dag bliver afsløret, at du grundlæggende ikke er værd at elske. Det er den skam, vi deler på tværs af generationer som et eksistentielt grundvilkår. En sårbarhed som altid har været der – det sunde midtpunkt mellem skamløshed og skamfuldhed.