Det Gamle Testamentes Salmer. Salmernes bog er en af de mest kendte dele af Bibelen. Gennem hele kristendommens historie har den været i brug i gudstjenestens fællesskab og i det enkelte menneskes liv. Den indeholder 150 salmer, der spænder fra klage til jubel.
Salmerne, eller Davids Salmer, som de også kaldes, bruges i udstrakt grad i kristne kirker. Der er tale om en samling af bønner og lovsange, hvoraf de fleste traditionelt tilskrives kong David - deraf navnet. Davids Salmer er den ældste liturgiske bog. Allerede i den tidligste kristne kirke var salmerne en vej ind i kristen meditation.
Vores danske salmebog er fuld af Kingos, Brorsons og Grundtvigs gendigtninger af Davids salmer, men her er en særudgave af den ægte vare lige til at tage med.
Bogen har forord af mag.art Karen Schousboe, som blandt har skrevet en række bøger om kultur og religion og har været centerleder ved Folkekirkens Infocenter.