Mit år med Gud

Tro for tvivlere

I Mit år med Gud udforsker Svend Brinkmanns religion og tro i en moderne verden.



Inden 2020 begyndte, havde psykolog Svend Brinkmann sat sig for at undersøge tro og religion i en moderne kontekst. Målet var at blive klogere på religionens potentiale, og han satte sig derfor for at undersøge, om religion kan være givende og relevant for et menneske som ham selv, der har er videnskabeligt uddannet og er opdraget i et sekulært samfund.



Mit år med Gud er resultatet af denne undersøgelse, hvor han stiller et nyt spørgsmål til tro og religion hver måned, som han sætter sig for at komme til bunds i. Svend Brinkmann er overbevist om, at der findes en vej mellem religiøs fundamentalisme og en komplet afvisning af religion, og den agter han at finde. En sådan mellemvej vil bl.a. kunne nuancere de offentlige debatter, der ofte ender med mudderkastning og afvisning af den anden part. Men 2020 udvikler sig helt anderledes, end nogen kunne have forudset, og størstedelen af udforskningen foregår hjemme fra skrivebordet. Det begrænser dog ikke Brinkmann specielt meget, og han får stadig rig mulighed for at læse alt fra Bibelen til moderne tekster om filosofi, religion, videnskab og psykologi.

 

299,95

Forfatter: Svend Brinkmann
Sidetal: 254 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Gyldendal
Varenummer: 978-87-02-31636-0

Svend Brinkmann står bag adskillige anmelderroste bøger, bl.a. “Hvad er et menneske” og “Gå glip”. “Mit år med Gud” er hans nyeste bog.