Matthæusevangeliet er det første skrift i Det Nye Testamente.
Evangelierne er de bøger, der følger Jesu fødsel, liv, lære, død og opstandelse. Af Bibelens fire evangelier minder de tre første om hinanden i indhold, ordlyd og komposition. Matthæusevangeliet er affattet ca. mellem år 80 og 90 e.Kr. Det er ikke det ældste evangelium, men er placeret først, fordi det indledes med en slægtstavle, der skal godtgøre linjen fra Abraham til Jesus.
Rosfort forfølger lidelsessporet i sin filosofiske læsning af Matthæusevangeliet og benytter Søren Kierkegaard som fortolkningsnøgle, når han peger på fortællingen om menneskets mulighed for at blive frelst fra livets grusomhed. Lidelsen er en grundlæggende eksistentiel udfordring, som Jesus lærer os at leve med gennem sin egen lidelse.
