Ung pige i Afghanistan
Foto: Shutterstock/Sebastian Castelier

18.09.2024 Katrine Lund Sørensen

Vil du give piger i Afghanistan fremtidshåb?

Piger mangler på skolebænken i Afghanistan. Undervisningsprogrammer på satellit-tv og sociale medier kan forandre deres liv.

"Hvis bare jeg havde vinger,"

fortæller Afsoon*, ”så ville jeg flyve til et sted, hvor jeg ville få lov til at gå i skole og studere, for her i Afghanistan må jeg ikke studere.” Som mange andre piger i Afghanistan skal hun arbejde eller giftes væk.

I Afghanistan ...

... har Taleban forbudt piger at fortsætte uddannelse efter 6. klasse.

... går 2,5 millioner piger i skolealderen ikke i skole (kilde: UNESCO).

... bliver omkring 28 procent af pigerne gift, før de fylder 18 år.

Armineh*, en 16-årig SAT-7-seer, fortæller: ”Før Taleban kom, studerede jeg engelsk, og jeg forberedte mig til optagelsesprøver til universitetet, men med den nuværende situation kan jeg ikke deltage i mine kurser eller fortsætte min uddannelse."

Det vil tv-stationen SAT-7 ændre – og gør det allerede. De har siden 2012 haft fokus på at uddanne børn og unge i den problemfyldte region. På trods af lukkede skoler eller forbud mod at deltage i undervisning kan børn og unge tilgå satellit-tv eller sociale medier.

SAT-7 har brug for støtte til nyt undervisningsprogram

Nu lancerer SAT-7 et nyt tv-program på dari, et sprog, der tales af 25 % af Afghanistans 42 millioner indbyggere, og de første programmer skal filmes denne sommer. Det er første gang, at SAT-7 sender et program på dari, så det er en verden, der åbner sig for millioner af seere.

Tv-programmet er primært et undervisningsprogram, men fokuserer også på at udruste den kommende generation med andre færdigheder. Nader Taghizadeh, instruktør på SAT-7, fortæller: "Vi ønsker, at vores seere skal udvikle færdigheder som kritisk tænkning og være i stand til at engagere sig på niveau med resten af verden. Dette vil give dem håb for fremtiden."

SAT-7 har brug for os til at hjælpe med at finansiere tv-programmet, så det kan nå ud til de afghanske piger.

*Navnene er ændret af sikkerhedsmæssige årsager
 

Din hjælp kan være med til at forandre liv:

MobilePay: 62903. Mrk. ’Afghanistan’
Bank: Reg.nr.: 3001. Kontonr.: 9000 488. Mrk. ’Afghanistan’