Hvorfor har børn ikke deres eget bibelleksikon?

Det spørgsmål stillede journalist og forfatter til en række bøger, Malene Fenger-Grøndahl, sig selv, da hun for snart to år siden researchede til en artikel om bibelsk arkæologi:

”Vi voksne bruger opslagsbøger og leksika, når der er noget, vi gerne vil have forklaret. Hvorfor skulle det være anderledes for børn?” spørger hun.

Konkrete spørgsmål og store ord

Malene Fenger-Grøndahl har skrevet flere bøger til børn om kirke og tro og har mange års erfaring med, hvordan børn går til Bibelen, og hvilke spørgsmål de stiller til fortællingerne:

”De er ofte meget konkrete og sanselige og stiller spørgsmål som: Hvad spiste man dengang, hvorfor brændte man dyr, lugtede det ikke? Og hvordan rejste Jesus rundt – gik han bare? Samtidig er børn ofte optaget af det mystiske og fremmedartede og kan stille spørgsmål som ’hvordan kunne tornebusken blive ved med at brænde’ og ’hvordan kunne Jesus gå på vandet’,” forklarer hun.

Skal give lyst til at læse mere

I sit arbejde med Børnenes bibelleksikon er der gradvist kommet flere og flere opslagsord til, som folder Bibelens mange ord, personer og begreber ud. I samarbejde med redaktør på Bibelselskabet, Louise Langhoff Koch, har Malene Fenger-Grøndahl vurderet, hvad der skal med, og der er også indhentet teologfaglig og religionspædagogisk bistand. Det brede samarbejde har været afgørende for, at leksikonet balancerer forståelighed og anskuelighed med faglig lødighed, mener Malene Fenger-Grøndahl:

”Opgaven har været at ramme et sprog, som er klart og ligefremt, og som inviterer børnene ind i fortællingerne og giver dem lyst til at læse mere. Samtidig må opslagsordene heller ikke gøre Bibelen mindre, end den er, ved at forsimple centrale begreber eller harmonisere de ind imellem barske beretninger.”

”Vi må ikke snyde børnene for det svære”

Vi voksne undgår måske det, vi selv slår os på i Bibelen, når vi fortæller til børn, mener Malene Fenger-Grøndahl. For hvorfor bad Gud Abraham om at ofre sønnen Isak, og var Jesus ikke også indimellem vred? Men det er en fejl, når vi undgår det, der anfægter os, mener hun:

”Børn er ret insisterende på sandhed, og vi snyder dem, hvis vi sorterer i, hvad vi fortæller dem. Min oplevelse er, at børn ofte er rigtig gode til at være i de spændinger, der er i fortællingerne og i Bibelens mange gudsbilleder. De er nysgerrige, de stiller spørgsmål, og de har en fornemmelse for, at paradokser og dilemmaer hører livet til. Ofte har de nogle overraskende vinkler på det, der fortælles. Dén legende og undersøgende tilgang har jeg forsøgt at bevare i leksikonet, så børnene undrer sig og får lyst til at læse videre i Bibelen eller i deres børnebibel sammen med mor og far.”

”Kedelig? Det er det sidste, Bibelen er”

Malene Fenger-Grøndahl håber, at Børnenes bibelleksikon netop inviterer til mere læsning i Bibelen, men også, at børn og barnlige sjæle kan slå op i leksikonet, når de læser noget i Bibelen og undrer sig – for eksempel over, at der er så mange æsler i Bibelen, eller at Jesus siger, man skal spise hans krop. Og bogen er for alle børn, uanset, om man kommer i kirke og er kristen eller bare gerne vil vide noget om Bibelen, eller hvis man som forælder gerne vil fortælle sine børn om nogle af de vigtigste personer og historier i Bibelen:

”Den fælles fortælleglæde skal være i centrum, og derfor er opslagene ofte skrevet som små fortællinger. Det er ikke, og skal ikke være, et tørt og tungt leksikon. Børnene må ikke kede sig og få den fejlagtige opfattelse, at Bibelen er kedelig. For det er det sidste, den er!”

Bibelen taler ind i børns liv

Uanset om man er troende eller ’bare’ interesseret i Bibelens fortællinger som kulturelt baggrundstæppe, er det svært at forblive uberørt i mødet med Bibelen. Og selv om Malene Fenger-Grøndahl har beskæftiget sig med Bibelen og de bibelske fortællinger i mange år, har hendes arbejde med Børnenes bibelleksikon åbnet en række nye fortællinger og perspektiver på Bibelen for hende:

”Der er fortællinger om stærke kvinder som Debora, der gør stort indtryk på mig, men jeg har også fået øjnene op for fortællekraften i Apostlenes Gerninger og for, hvordan man kan fortælle børn om Paulus og hans breve til menigheder. Bibelens brevlitteratur har vi ofte haft svært ved at få greb om for børn, men måske vi skulle gribe fat i, hvad breve – der nok mere er online- og sms-beskeder i dag – betyder for, at vi mennesker holder kontakten med hinanden og bygger fællesskaber sammen.”

For Malene Fenger-Grøndahl er dette fællesskab mellem mennesker og mellem Gud og mennesker nøglen til at spejle vores eget liv i Bibelen. Også for børn:

”Børn skal have mulighed for at opleve, hvordan Bibelen, dens fortællinger om liv, død og nyt liv og dens mangfoldige persongalleri kan tale ind i deres liv. At der, uanset, hvad man tror på, ikke er noget i livet, der ikke kan rummes af og i Bibelen – uanset, hvor voldsomt, mærkeligt, forkert, farligt eller aldeles vidunderligt det opleves.”