17.04.2018 Tine Hyllested Johannsen
Tre bibeltekster, der er betydningsfulde for indsatte
”Gudslivet trives i fængslet,” konkluderer fængselspræst Erik Adrian. Her fremhæver han tre bibeltekster, som særligt taler til de indsatte og giver dem håb og inspiration
Som mangeårig fængselspræst ved Københavns fængsler har Erik Adrian en god fornemmelse af, hvilke bibelsteder, der har betydning for de indsatte.
De fortabte sønner
Det første sted, han fremhæver som betydningsfuldt er lignelsen om den fortabte søn Lukasevangeliet 15,11-32.
”Den fortabte søn taler til rigtig mange indsatte. De genkender sig selv og deres eget liv i fortællingen. Det, de har lavet, som gør, at de sidder her, har ført dem væk fra det de egentlig gerne ville,” fortæller Erik Adrian.
De indsatte kan relatere til følelsen af at være kommet på afveje, ligesom den fortabte søn, og de finder trøst og mening i lignelsens budskab:
”Selvom vi fravælger Gud, så venter Gud på os og tager imod med åbne arme og byder os velkommen – også selvom man sidder i fængsel,” uddyber Erik Adrian.
Lignelsen taler til de indsatte, og derfor har dens tematik dannet grundlag for fem klosterdage, hvor de indsatte frivilligt kunne deltage. Her arbejdede de med bibeltekster, som netop handler om fravalget af Gud, som eksempelvis Syndefaldet, fortæller Erik Adrian:
”Adam og Eva, og derved menneskeheden, fravælger Gud, men på trods af det, så venter Gud og tager imod os alle, når vi vender tilbage. Det samme er jo på spil i lignelsen om den fortabte søn.”
”Det er ikke kun de kristne indsatte, men også muslimske indsatte, som ser sig selv i lignelsen om den fortabte søn. Bibelteksterne er almengyldige. De passer ind i alle menneskers liv,” tilføjer Erik Adrian.
Lys i mørket
Johannesevangeliet 8,12 er et andet bibelsted, som Erik Adrian vurderer er vigtigt for mange indsatte:
”Atter talte Jesus til dem og sagde: »Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys.« ”
”Bibelverset, som fortæller, at Jesus er verdens lys, trænger ind hos de indsatte og lyser op i deres mørke. For mange af de indsatte er det nemlig deres livs mørke, at de sidder i fængsel,” forklarer Erik Adrian.
”Vores forkortede gudstjenester er sangmesser, hvor musikken bliver brugt til at understrege det, bibelteksterne peger på. Sangen Et lys i mørket af Hanne Vinsten handler netop om, at Jesus er verdens lys og den rører de indsatte dybt. Nogle indsatte græder, når vi synger den, for den sætter ord på det, som Jesus – som verdens lys – gør ved dem,” fortæller Erik Adrian.
Den rørende sangtekst lyder således:
Kom du verdens lys,
kom du hjertets fred
over dette sted.
Oplys sjæl og sind,
hvert et tankespind,
Jesus, kom herind.
Når jeg søger, men ikke finder vej,
kan det være, du så vil finde mig?
Et lys i mørket,
så jeg kan vende mig mod dig.
Et lys i mørket, giv et tegn, der viser vej
imod min frihed,
imod den fred, jeg håber på.
Et lys i mørket,
et som aldrig kan forgå.
”I bibelverset og i sangen understreges det, at Jesus er verdens lys, et lys der aldrig forgår. Lyset har været der for tid og evighed og vil altid være der. For de indsatte bliver det, at Jesus er verdens lys, noget urokkeligt midt i den omskiftelige og selvforskyldte tilværelse. For mange er det en traumatisk situation at afsone. For eksempel mister indsatte både kontakt til deres koner, kærester og børn. Men Jesus kan de læne sig op af og hos ham kan de finde trøst, styrke og hvile,” fortæller Erik Asbjørn Adrian.
Gudslivet trives i fængslet
Det tredje bibelsted, Erik Adrian udpeger som betydningsfuldt, er Galaterbrevet 5,22-23:
”Men Åndens frugt er kærlighed, glæde, fred, tålmodighed, venlighed, godhed, trofasthed, mildhed og selvbeherskelse. Alt dette er loven ikke imod.”
Dette vers har skabt eftertanke og inspireret en af de indsatte og Erik Adrian håber, at den indsattes egne ord kan vise, hvilken betydning bibelstedet har.
I tekststykket herunder reflekterer den indsatte, Kasper, over Johannesevangeliet 3,8 og Galaterbrevet 5,22-23 i sin dagbog:
”De to tekster tog mig med storm og fyldte mig med forundring. Jeg elsker . . . men ordet elsker er ikke fyldestgørende, intet ord kan være nok. Ord er så begrænsede. Jeg bliver fyldt af Ånd, plus elsker og alt muligt andet, når jeg læser noget i Bibelen.”
På Apostelkirkens hjemmeside, under den rammende titel ”Stemmer bag tremmer”, kan brudstykker af Kaspers dagbog læses, og her skriver han:
”God aften kære Fader! Jeg havde bedt om rummelighed, tilgivelse og kærlighed – og værsgo, Du gav mig rig mulighed for at være det … hele dagen er folk gået over i konflikt over alting og ingenting. Det har været langt ud over det sædvanlige. Men jeg forblev retsindet … Der var særlig én kritik, der var yderst komisk! Den blev udlagt meget seriøst og alvorligt! Jeg fik dette at vide: “Kasper, du er for god til at vende den anden kind til og du ser for meget indad. Altså…! Du er for Jesus-agtig!”Jeg svarede med et stort smil og sagde tak! Det var da den bedste kritik jeg nogensinde har fået! ”
”Jo, Gudslivet trives i fængslet,” siger Erik Adrian afsluttende.
Om Erik Adrian
Erik Adrian, født 1960, er – udover at være præst – også uddannet psykoterapeut og familierådgiver.
Siden 1993 har han arbejdet med socialt og diakonalt arbejde. I 2006 blev han ansat som fængselspræst ved Københavns Fængsler. Han er gift med organist og leder af Fangekoret Louise Adrian.
