7. maj udkom Studiebibelen. Den fylder og vejer mere i skoletasken end den patinerede bibel, jeg i sin tid fik af Herning Kirke efter min konfirmation for snart 10 år siden. Studiebibelens mærkbare tyngde skyldes det rige sortiment af hjælpemidler og studieværktøjer, som bestemt er praktisk for både den teologistuderende, den færdiguddannede teolog og for den vakte lægmand med interesse for Bibelen.

Værktøjerne består hovedsagligt af et detaljeret noteapparat til Det Gamle- og Det Nye Testamente og de gammeltestamentlige apokryfer samt indledninger til alle Bibelens skrifter fra nogle af landets førende eksegeter. Dertil kommer faktabokse og geografiske kort.

Jeg har haft fornøjelsen af at afprøve Studiebibelen i efterhånden et par uger. Den har således været med til undervisning, været benyttet i forberedelsen til forelæsninger, og ikke mindst er den blevet brugt i forbindelse med mit bachelorprojekt i gammeltestamentlig eksegese.

Studiebibelen med til undervisning

For tiden følger jeg faget nytestamentlig eskegese, hvor pensum udgøres af Johannesevangeliet. I forbindelse med dette fag har jeg navnlig haft glæde af det nye kommentarapparat i bunden af siderne. Undervisningen foregår ved, at vores underviser forud for forelæsningerne lægger spørgsmål ud på internettet til besvarelse og refleksion. Jeg har i den forbindelse oplevet, at man meget hurtigt er i stand til at danne sig et overblik ved hjælp af Studiebibelen.

Eksempelvis spurgte underviseren til en passage i Johannesevangeliet 19,28-30: ”Hvilken betydning har eddiken og isopstænglen?” Ved et blik på kommentaren til Johannesevangeliet 19,31 i bunden af siden kunne jeg læse mig frem til følgende: ”Plantens identitet er usikker. I Anden Mosebog 12,22 bruges isop til at stryge påskelammets blod på husdørens stolper og overligger. Her forudsættes den at have en fast stængel.”

Hvor jeg almindeligvis ville have slået op i Gads Bibelleksikon og undersøgt krydsreferencerne grundigt, kunne jeg hurtigt komme videre til de dybere lag i spørgsmålet og efterfølgende overveje, hvilken betydning det rent faktisk har for passionsfortællingen og efterfølgende undersøge den gammeltestamentlige reference i Anden Mosebog. Dette har været tilfældet i adskillelige situationer.

Også til selve undervisningen er Studiebibelen nyttig. Bogens lidt større format betyder, at bogstaverne er lidt større end i standardbibelen, og det giver et godt overblik over teksten, når man sidder til undervisningen og skal orientere sig hurtigt. Det skal også nævnes, at krydsreferencerne er utrolig overskueligt opstillet, hvilket muliggør hurtigere bladren frem og tilbage imellem de forskellige skrifter.

Jeg følte mig næsten skyldig i at have medbragt snydekoder til undervisningen. Når spørgsmål blev stillet, kunne man trygt kigge ned i bunden af siden og finde både ledetråd og svar.

Studiebibelen med på læsesalen

Alle skrifter i Studiebibelen er indledt med en kort indføring til skriftet og en introduktion. Disse er ofte velskrevne og derfor hjælpsomme til det eksegetiske arbejde. De er disponeret lidt forskelligt, men berører de centrale elementer i skrifterne og kommer med vigtige faktuelle baggrundsoplysninger, som kan benyttes i den studerendes arbejde med kontekstbestemmelse og detaileksegese.

Studiebibelen kunne nemt ende med at blive en del af den teologistuderendes standard-pakke, en slags grønspættebog for både den lærde teolog og den nyudklækkede teologi-rus.

Eksegeterne bag udgivelsen har også indført faktabokse  rundt omkring i teksten om alt fra patriarker til korsfæstelse over evangelium til slagtoffer. Hvis man søger efter bestemte tematiske faktabokse, er alle disse oplistet i et fint register lige efter indholdsfortegnelsen. Jeg har eksempelvis selv haft glæde af Hans Jørgen Lundager-Jensens kommentarboks om skabelse og opretholdelse i min bacheloropgave. Den formulerede kort og præcist nogle af de tematikker, som jeg havde brug for at udfolde i min opgave.

I det øvrige arbejde med mit bachelorprojekt, der omhandler Salme 24, har jeg også fundet Studiebibelen nyttig. I min opgave har jeg læst mange af salmerne fra Salmernes Bog, og i den sammenhæng har Bodil Ejrnæs’ kommentarer været hjælpsomme til at fange hovedtematikkerne i de poetiske tekster. Således har jeg kunnet hive Studiebibelen frem, når jeg har ledt efter hurtige svar på blandt andet Salmernes Bogs til tider svært fremkommelige sprog og metaforik.

En ny grønspættebog

Opsummerende skal det siges, at Studiebibelen kan trækkes frem i adskillige situationer, når man er teologistuderende. For mit eget vedkommende tror jeg, at jeg vil benytte den fremover i mine studier på den samme måde, som jeg altid har benyttet min bibel. Men med de forskellige typer af hjælpemidler tror jeg, at det vil styrke min forberedelse og bibellæsning og under alle omstændigheder virke som et supplement til den øvrige litteratur, som jeg benytter på studiet. Studiebibelen kunne nemt ende med at blive en del af den teologistuderendes standardpakke, en slags grønspættebog for både den lærde teolog og den nyudklækkede teologi-rus.

Andreas Damgaard studerer teologi ved Det Teologiske Fakultet på Københavns universitet. Han er desuden redaktør på Studenterkredsens Tidsskrift.