Taknemlig landmand: "Det er Guds gaver, vi modtager i høsten"

”Som landmand er man utrolig afhængig af naturen, som man i sig selv er magtesløs over for, og i min daglige morgenbøn beder jeg Gud om at lægge alt til rette. Det giver trøst og fred at lægge alt i Guds hånd,” siger Leo Nielsen, der siden 1977 har drevet gården Askelund nær Hasle på Bornholm. Hans valg af erhverv kom næsten af sig selv, for han er vokset op på en gård.

Den varme sommer har givet problemer med tørke nogle steder i landet, men på Askelund er der stiv lerjord, som holder godt på vandet. På andre tidspunkter har det voldt problemer med vand på markerne, og Leo Nielsen vender sig i sådan en situation nærmest automatisk til Gud og beder om hjælp.

I mit erhverv er man afhængig af, hvordan noteringen er for grise, og man ved aldrig, hvad man får i næste måned. Det giver i sig selv en afhængighed af Gud. Vi mærker det nok mere, end en lønmodtager måske gør – også, at det er Guds gaver, vi modtager gennem høsten.

”For tre-fire år siden regnede og regnede det, og det hele stod og soppede på markerne. Der måtte jeg lægge det i Guds hånd: ´Vil du gøre det sådan, at vi kan få høstet’,” fortæller han.

Imens skriger grisene på gården ret højlydt, og Leo Nielsen forsikrer, at han ikke træder på sine grise.

”De skriger, fordi de slås om mælken.”

Derudover bliver de fodret med korn dyrket på Askelunds frodige marker.

Afhængig af natur og konjunktur

Efter mere end 40 år i landbruget har Leo Nielsen oplevet, at høsten kan slå fejl, grisene kan få svinepest, eller grisenoteringen kan falde og dermed indtægterne.

”I mit erhverv er man afhængig af, hvordan noteringen er for grise, og man ved aldrig, hvad man får i næste måned. Det giver i sig selv en afhængighed af Gud. Vi mærker det nok mere, end en lønmodtager måske gør – også, at det er Guds gaver, vi modtager gennem høsten.”

Den daglige arbejdstid er også bestemt af vejr og vind. I den sidste uges tid har regnen hindret udendørs arbejde, mens høsttiden gav lange arbejdsdage, fordi duggen skal være væk, inden dagens høst kan gå i gang. Den dag, høsten sluttede ved midnatstid, skulle grisene også lige fodres, inden Leo Nielsen kunne lægge sig under dynen.

Indgår i naturens kredsløb

Leo Nielsen betragter det som en gave at være en del af naturens kredsløb, og han er opmærksom på sit ansvar for at passe på naturen.

”Vi bruger gødning, for vi fjerner jo noget med afgrøden, så de nye planter har behov for gødning. Vi bruger plantebeskyttelsesmidler, og det føler jeg, at vi også har fået givet. Det skal bruges med omtanke, for tidligere gav man det hele et ordentligt lag med både det ene og det andet, og det var meget overdrevet. Det var måske også på grund af uvidenhed. I dag er vi bedre oplyst, og midlerne er mildere og nedbrydes lettere.”