Anne Linnet
Størst af alt er kærlighed: Tekst og musik
Læs Anne Linnets sang Størst af alt er kærlighed, der er inspireret af Paulus' Første Brev til Korintherne.
STØRST AF ALT ER KÆRLIGHED
Køb Størst af alt er kærlighed på Itunes eller hør på diverse streaming tjenester.
Tekst og musik: Anne Linnet
Inspireret af Paulus' Første Brev til Korintherne kapitel 13
Kender jeg alverdens hem’ligheder
Ser mer’ end øjet ser
Så er jeg stadig Ingen
Hvis ikke du er her
Kan intet eksister’ og gro
Ejer jeg alverdens diamanter
Men har jeg ikke dig
Så gavner det mig intet
At vide jeg er mig
I tomhed er der ikke ro
Størst af alt er kærlighed
Den tåler alt og varer ved
Og døden selv må leve med
At størst af alt er kærlighed
Du vækker mine sanser, lyser op
I alle mine dag’
Og tænder ord der brænder
De ord jeg har tilbag’
Som evigt og uendelig
Størst af alt er kærlighed
Den tåler alt og varer ved
Og døden selv må leve med
At størst af alt er kærlighed
Døden selv er ubetydelig
Og har slet ingen magt
For det er bare livet
Der stille skifter dragt
Det’ bare en forvandling
Størst af alt er kærlighed
Den tåler alt og varer ved
Og døden selv må leve med
At størst af alt er kærlighed
MEDVIRKENDE:
Vokal: Anne Linnet
Kor: Julie Lindell, Jesper Bo Hansen
Flygel og orgel: Jesper Bo Hansen
Strygere: Marcus Linnet
Guitarer: Jonas Krag
Bas: Marcus Linnet
Trommer: Marcus Linnet
Arrangeret af Marcus Linnet og Anne Linnet.
Mixed af Flemming Rasmussen og Marcus Linnet.
Indspillet og Mixed i Linnet Songs Studiet i København 2014
Copyright: Bibelselskabet
Læs mere
Kærlighedens højsang
1. korintherbrev kapitel 13 begynder således:
Kærligheden
Om jeg så taler med menneskers og engles tunger, men ikke har kærlighed, er jeg et rungende malm og en klingende bjælde. Og om jeg så har profetisk gave og kender alle hemmeligheder og ejer al kundskab og har al tro, så jeg kan flytte bjerge, men ikke har kærlighed, er jeg intet. Og om jeg så uddeler alt, hvad jeg ejer, og giver mit legeme hen til at brændes, men ikke har kærlighed, gavner det mig intet.
Læs hele kapitlet
STØRST AF ALT ER KÆRLIGHED