Kærlighedens højsang: Fra bibeltekst til poptekst

Fra bibeltekst til sang

Anne Linnet lader sin tekst starte med samme tilgang som bibelteksten – at uden kærligheden, så er alt andet værdiløst. I vers 1 er det alverdens hemmeligheder, der måles med kærligheden, og i vers 2 er det rigdom. Hemmelighederne er også med i bibelteksten, men ikke rigdommen. Måske har Anne Linnet lavet denne udskiftning, fordi fokus på ting og penge i vore dage fylder meget mere end de ting, Højsangen nævner: profetiske gaver, alverdens kundskab, tro og gavmildhed.



Versene bliver sunget til et du, som man umiddelbart tænker, kan være en kæreste – eller i hvert fald et andet menneske. Men i et interview (som kan læses her) siger Anne Linnet:



Sangen er endt på den måde, at der er et ’du’ i min sang. Det ’du’ er kærlighedens væsen. Jeg synger alle versene til kærligheden, mens alle omkvædene handler om kærligheden … På den måde er det en kærlighedssang til selve kærlighedens væsen.



Omkvædet bliver sunget fire gange, og det er derfor de verselinjer, man husker efter at have hørt sangen et par gange. Omkvædets start –Størst af alt af kærligheden – er næsten ordret det samme som Højsangen afslutning: ”Men størst af dem er kærligheden.” Og så fremhæves to egenskaber – at kærligheden tåler alt og varer ved. Her har Anne Linnet valgt to egenskaber af de 15 som bibelteksten opremser i vers 4-7. Omkvædet slutter med: Men døden selv må leve med, at størst af alt er kærlighed. At døden er større end kærligheden, er ikke en formulering fra bibelteksten. Her nævnes døden slet ikke.

Døden er en anden vej

Vers 4 udbygger sammenligningen med døden. At døden ingen magt har, er en formulering, der også kendes fra klassiske salmer. De næste linjer handler om: at døden bare er en forvandling – at det er: livet, der skifter dragt. Altså det modsatte af at se døden som tilintetgørelse og afslutning. Formuleringerne bringer tankerne hen på spørgsmålet om, hvad der mon sker efter døden. Hvad er døden en forvandling til? Lever vi flere gange – altså reinkarnationstanken? Er det sjælen, der lever videre? Eller genopstår vi i kød og blod til et liv i Paradis? 



At døden ingen magt har og bare er en forvandling, vil måske skurre i ørene, hvis man fx har mistet et elsket menneske. Døden opleves jo trods alt sjældent bare som en forvandling, når den rammer ens nærmeste. Det er måske mere en filosofisk tilgang? Som troldmanden Gandalf fra Ringenes Herre udtrykker det i filmen: Døden er bare en anden vej – en, som vi alle må betræde. Men den indstilling er måske mere for troldmænd end for mennesker?



Anne Linnet siger om dette i interviewet:



Når et menneske, vi holder af, dør, så dør kærligheden til det menneske jo ikke. På den måde overvinder kærligheden døden. Døden er for så vidt ligegyldig med hensyn til den kærlighed, der er mellem mor og barn. Mellem mennesker, der holder af hinanden.



I dette citat siger Anne Linnet, at det er selve kærligheden – men ikke individet – der overlever døden. Men fordi kærligheden ikke dør, så er den elskede person på en måde stadig til stede.

Kærlighed og hverdag

Vers 3 handler om den værdi, som kærligheden har for hverdagen. Den vækker sanser, lyser op og den tænder ord, der brænder – evig og uendelig.Teksten udtrykker her, at selvom kærligheden er ophøjet – og måske endda guddommelig – så er den også samtidig helt nærværende, konkret og til stede nu og her.

Læs mere

Se konkrete undervisningsforslag til sang og bibeltekst,

eller læs mere om 1. korintherbrev.