I DR’s julekalender ’Julestjerner’ spiller himmel- og naturfænomener en vigtig rolle. Hovedpersonerne Sus og Bob opdager en ny stjerne på himlen, og et mystisk lys sætter himlen i brand. Hvor trækker ’Julestjerner’ på Bibelen, og hvad siger Bibelen om himmelrummet?
Det, vi i dag kalder astrologi og astronomi, spillede en stor rolle i oldtiden, især hos babylonerne og perserne.
Bibelsk skepsis over for astrologi
I Det Gamle Testamente er himlen med solen, månen og stjernerne skabt af Gud og underlagt ham. Astrologien, som søger at underlægge mennesket himmellegemerne, blev derfor bandlyst af blandt andet Kongebøgernes forfattere.
Daniels Bog fortæller om den rolle, stjernetydere spillede hos babylonerne, og det er også mod denne institution, forfatteren til Esajas 47,13 retter sin hån:
Du har udmattet dig med dine mange rådgivere,
lad nu dem træde frem;
lad dem, som gransker himlen, frelse dig,
dem, som tyder stjernerne,
dem, som måned for måned meddeler dig,
hvad der skal komme over dig.
I Det Nye Testamente møder vi hos Paulus, for eksempel i Galaterbrevet 4,8-11, også en kraftig afstandtagen fra astrologiske spekulationer. Det, sammen med fortællingen i Matthæusevangeliets kapitel 2 om de vise mænd fra Østen, fortæller os, at der i samtiden må have været en stor interesse for astrologi.
Hvor fører stjernen hen?
Julestjernen eller Betlehemsstjernen er gennem tiden blevet forklaret på forskellige måder. Nogle har betragtet den som ren mytologisk uden bund i virkeligheden og andre som et mirakel, der hverken kan eller bør forklares. Endelig har man forsøgt at forklare stjernen med forskellige astronomiske fænomener.
I Matthæusevangeliet fører stjernen i første omgang de vise mænd i armene på den paranoide Herodes, og de ender med at flygte fra ham over hals og hoved. Når de finder frem til Jesus, skyldes det, at de får hjælp fra skriftkloge, som ud fra Bibelens profetskrifter kan fortælle dem, at jødernes salvede konge skal fødes i Betlehem.
Selv om Bibelen synes skeptisk over for astrologi, benægter den ikke, at der kan være en sammenhæng mellem fænomener på stjernehimlen og hændelser på jorden. Men fortællingerne betoner, at det er Gud, der sætter disse tegn på himlen, og de viser netop hen til ham.
Stjernen som kristent symbol
Stjernen er et vigtigt symbol i kristendommen. Den er, som teolog og forfatter Jakob Brønnum skriver, ”et symbol på Jesus’ liv, død og opstandelse og på det lys, som Guds ord tænder i mørket, så man ikke går i blinde. På den måde er stjernen et smukt menneskeligt symbol på fællesskabet. Et udtryk for håbet om at kunne leve i et stort fællesskab i Jesus’ navn. I julen står stjernen over os på træet, som den stod over stalden, hvor Jesusbarnet blev født. Og stjerner flettet af papirstrimler, som pynter på juletræet blandt engle og hjerter, kan hver især ses som Jesus-symboler.”
Har du fanget bibelreferencerne i DR's julekalender "Julestjerner"?
- Sus og hendes forældre må bryde op fra deres hjemstavn og drage af sted – ligesom Josef og Maria i juleevangeliet. Ikke til Betlehem, men til Brorfelde. Derudover er Sus’ far tømrer, og moren hedder Maria.
- Sus’ forældre venter en søn, der skal hedde Jes. Sætter vi navnene på børnene sammen, bliver det til ”Jesus”.
- Tre videnskabsfolk fra Københavns Universitet kommer til observatoriet i Brorfelde. Mon ikke de skal minde os om de vise mænd fra Østerland, som vi hører om i Matthæusevangeliet?
Se, om du kan finde flere …
