08.09.2014 Silke Bock
Shaka Loveless: ”Der er håb om et bedre sted”
Shaka Loveless læste fortællingen om fredsriget i Bibelen og genkendte sin egen livsfilosofi. Hans sang om stedet, hvor barnet trygt kan stå med rovdyret, handler om at vende det negative til det positive og huske på, der altid er mulighed for at blive bedre, end man egentlig er.
Følelsen af at have en engel siddende på den ene skulder og en djævel på den anden kender Shaka Loveless rigtig godt. Fornemmelsen af at kunne vælge det farlige og forkerte eller det rigtige og gode og alligevel være i tvivl. Det er et livsvilkår, siger han, uden at lægge skjul på, at det gode ikke altid har vundet kampen i den 30-årige sanger og sangskrivers liv.
Derfor er han så vild med Bibelens tekst om fredsriget, hvor ulven bor sammen med lammet og kalven og ungløven græsser sammen, mens en lille dreng vogter dem.
”Jeg kan godt lide det her med, at det farlige bliver vendt om. Ulven og lammet er sammen. Jeg tror meget på, at vi har forskellige potentialer i os. Der er både det negative og det positive. Teksten giver et håb om, at man selv kan blive bedre, end man egentlig er,” siger han.
”Teksten er smuk, fordi der er et utroligt håb om en bedre verden. Et håb om ro, et håb om harmoni,” siger han.
Shaka Loveless’ tanker mundede ud i sangen Hånd i hånd, som indgår i Bibelselskabets jubilæumsprojekt Lydspor fra Bibelen. Her indspiller og udgiver 12 kunstnere i løbet af året sange, baseret på nogle af Bibelens stærkeste fortællinger.
Det uperfekte har potentiale
Shaka Loveless kastede sig over bibelteksten fra Esajas’ Bog kapitel 11, vers 1-9. Sammen med sin ”faste kumpan” Fridolin Nordsø, der producerede Shaka Loveless’ seneste plade, gik han i studiet og lavede en skitse til underlægningsmusikken. På den måde faldt melodien på plads uden ord. Derefter lod de sangen ligge. Shaka Loveless havde brug for mere tid til at få ordene på plads. Efter to uger satte han sig ned og skrev teksten i ét stræk. Som i mange af Shaka Loveless’ øvrige sange, blev temaet det negative og det positive sat overfor hinanden.
”Den daglige kamp i livet er spændende og det, der gør én til menneske. Jeg tror på, vi allesammen indeholder to retninger i os. I mit eget liv føler jeg tit, at englen og djævlen sidder på skulderen af mig og kæmper,” siger han.
”For mig handler teksten og min sang om at overvinde det negative og bruge det til noget positivt. Selv om man ikke er perfekt, så er der potentiale, og vi er på vej mod et bedre sted. Der er håb om et bedre sted, og det er meget smukt, at nogen lover én det. Det skal nok komme, hvis man tør tro på det,” siger han.
I tvivl om tro
Shaka Loveless voksede op i et hjem, hvor både bedstefaren og oldefaren var teologer. Bedstefaren var desuden højskoleforstander på Vestbirk Højskole, og der var altid en højskolesangbog ved næven. Shaka Loveless blev præget af grundtvigianisme og samtaler om tro, og det gjorde, at han i dag ikke er ”religionsforskrækket”. Omvendt er han ligeså stærk i tvivlen som i troen, siger han.
”I dag er der ikke mange holdepunkter i tilværelsen. Derfor er det rart at have pejlemærker, og for mig er der muligheder i sådan en tekst som den om fredsriget. Det er noget af det, der er så fint med tro. Det er op til en selv, om man tror på det eller ej, men hvis man tror på det, så har man noget at arbejde hen imod.”
For Shaka Loveless er fredsriget et sted i harmoni og balance, hvor det farlige er blevet trygt. Noget sangeren godt selv kan længes efter.
”I mit liv er roen noget, jeg søger, noget jeg har svært ved at finde. Fredsriget er et sted, jeg længes efter. Jeg kan godt mærke, det er derinde nogle gange. Jeg synes et af de steder, det mest er lykkedes mig at finde det, er i forholdet til et andet menneske. Jeg ser en parallel mellem fredsriget og kærligheden.”
I sangen fører to mennesker hinanden op ad et bjerg. De finder varme hos hinanden, mens de slæber sig opad og fremad i rejsen mod fredsriget. Turen over bjerget er for Shaka Loveless det ultimative billede på det lange, seje træk, som livet til tider kan være. Det er her, man har brug for andre mennesker, og det er i relationen til dem, man kan handle.
”Vi kan slet ikke komme til fredsriget uden andre mennesker,” siger han.