Samvittighedskvalerne, der ændrede historiens gang

Den 31. oktober 1517 ændres kirkens magt. Med syvtommersøm hamrer Luther sine 95 teser op på slotskirkens dør i Wittenberg, hvor han offentligt kritiserer afladshandlen – at man kan købe sig til kortere tid i skærsilden – og lægger sig dermed ud med paven og hele den katolske kirke. Kampen mod den katolske kirke er begyndt. Reformationen er født.

Et nyt forhold mellem Gud og mennesket

”Luther forstår forholdet mellem Gud og menneske på en ny måde, og den nye forståelse samler tidens frustrationer op og udløser en ny bevægelse, der forandrer hele Europa”, fortæller Bo Kristian Holm, lektor i systematisk teologi og dogmatik på Aarhus Universitet.



Det er den nye forståelse af forholdet mellem Gud og menneske, der er hjertet i reformationen: At mennesket ikke kan frelse sig selv, men er fuldkommen afhængig af Gud i spørgsmålet om at blive frelst. Men reformationen er ifølge Bo Kristian Holm mere end en intern kirkelig stridighed, der fremhæver, at bevægelsen fik betydning for hele Europa.



”Der var ikke nogen dele af samfundet, der ikke forandres med reformationen. Luther tænker kristendommen så radikalt, at den får betydning for alle, og det gør reformationen spændende for andre end teologer: At en mands samvittighedskvaler bliver til en bevægelse, der på ti år sætter sig igennem hele Europa”.

Samvittighedskvalerne og den ”nye” Gud

Det er både som katolsk munk og senere som professor i teologi i Wittenberg, at Luther oplever samvittighedskvaler. Han kan ikke elske Gud med fuldkommen kærlighed, som den katolske kirke kræver. Luther kæmper med at gøre sig fortjent til at blive frelst, men må indse, at han er en synder.



Det er her midt i de bibelske studier og i samvittighedskvalerne, at Luther opdager den ’nye’ Gud i Bibelen – uden om den katolske kirkes lære og traditioner. Han finder en Gud, der ikke kræver fuldkommen kærlighed, men i stedet giver sin fuldkomne kærlighed. Den ’nye’ Gud er nådig og frigørende. Det er den opdagelse og andre kritikpunkter af den katolske kirke, der bankes op på kirkedøren og senere udgives i en række skrifter, der er med til at tegne samfundet og kirken i det moderne Europa.

Europa under forandring

Før reformationen havde den katolske kirke monopol på kristendommen i store dele af det vestlige Europa. Kirken havde magt, rigdom og meget at sige i forhold til politik, kultur og retten. Det ændres med reformationen. Retssystemet forandrer sig, og ægteskabsretten flyttes fra kirken til statsmagten.



”Der blev en opdeling mellem kirke og stat, der på kort sigt underbyggede kongemagten og på længere sigt dannede baggrund for velfærdsstaten og demokratiet” fortæller Bo Kristian Holm.

 

Kristendommen blev også radikalt ændret. Luthers kamp og teologi førte til et brud med den katolske kirke og banede vejen for den protestantiske kristendom. Her var ikke brug for paver, helgener, præster eller gode gerninger for at nærme sig Gud – det var Gud selv, der nærmede sig mennesket.

Hverdagsaftrykket fra Luther

2017 markerer 500 års-jubilæet for reformationen, der skal fejres forskellige steder i Danmark og andre lande, der har evangeliske-lutherske kirker. Ifølge Flemming Baatz, der er præst i Sankt Pouls Kirke Aarhus har reformationen haft afgørende betydning for den danske folkekirke.



”Luther har trukket os ud af klostrene. Det er i frihed, jeg kan tjene Gud, om enten det så er som præst eller skomager. Hverken præstegerningen eller munkegerningen er hævet over andre.”



Selv 500 år efter hans tid findes der altså aftryk fra Luther, mener Flemming Baatz, der finder, at friheden er det mest afgørende i Luthers teologi.



”Luther har betydet frihed i kirken. Jeg kan ånde frit i min tro, og når jeg i dag retter min tro mod Gud, er det i frihed”.