Ro og rejs
"Ro og rejs" tager udgangspunkt i den anmelderroste børnebibel "Bibelhistorier", som er skrevet af forfatter Ida Jessen.

13.06.2019 Pressemeddelelse

Ro og rejs: Nyt materiale til minikonfirmanderne

Ro og rejs er et anderledes undervisningsmateriale til minikonfirmander. Udgangspunktet er, at kirken ikke er et sted, hvor du skal præstere noget bestemt. Men et sted, hvor du kan finde ro, fordybelse og selvtillid

Da Bibelhistorier af forfatter Ida Jessen og illustrator Hanne Bartholin udkom i 2016 skrev anmelderne bl.a.: ”Et sandt mesterværk. Den store danske forfatters børnebibel bliver svær at overgå de næste mange årtier ...” Mange kirker og forældre forærer da også bogen som en flot dåbsgave, der kan følge barnet i mange år, ja hele livet.

Præst og forfatter Marie J. Damm har i Bibelhistorier desuden set en oplagt mulighed for at formidle den kristne tro til minikonfirmander. Det er der kommet et nyt minikonfirmandmateriale ud af – Ro og rejs, som giver inspiration til undervisningen. 

Ro og rejs – Bibelhistorier og fantasirejser

Ro og rejs er et anderledes undervisningsmateriale til minikonfirmander. Udgangspunktet er, at kirken ikke er et sted, hvor du skal præstere noget bestemt. Men et sted, hvor du kan finde ro, fordybelse og selvtillid.

Gennem ”fantasirejser”, der tager afsæt i bibelske fortællinger fra Det Nye Testamente, får børnene lov at tage del i det budskab, kristendommen forkynder. Samtidig lærer og indøver de nogle af de praksisser, som er en del af det at leve med en kristen tro og i et kristent fællesskab.

Ro og rejs lægger vægt på højtlæsning, samtale og oplevelse, og børnene vil blive præsenteret for centrale begreber og temaer i den kristne tro.

Marie J. Damm (f. 1973) er teolog og har som præst gennem mange år arbejdet med at formidle kirken og kristendommen til børn og unge.

Læs mere om Ro og rejs og bestil her

Ro og rejs

Et undervisningsmateriale om Bibelhistorier til minikonfirmander
ro_og_rejs
199,95

Forfatter: Marie J. Damm
Sidetal: 50 sider
Indbinding: Spiralryg
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-935-1
Mål: 21,5 x 30 cm