Rita får smilene frem hos flygtningebørn

Tusindvis af børn er flygtet fra Syrien og Irak på grund af krig og terror, og intet tyder på, at de kan vende hjem foreløbigt. Nogle er kommet til Libanon uden deres forældre og ved ikke, om forældrene er i live. Børnene har ofte været under enormt psykisk pres i måneder, nogle i år.

”Derfor arbejder vi blandt andet med bibelsk sjælesorg for børn mellem 8 og 13 år,” fortæller Rita Zakhour fra Det Libanesiske Bibelselskab. ”Vi forsøger at hjælpe dem så meget, vi kan, så deres mentale sår kan læges, eller smerten i det mindste kan lindres.”

Et frirum i kirken

Rita er en blid og tålmodig ung kvinde, der er tillidsvækkende. Hun er helt bevidst om, at hun ikke kan ændre børnenes livsvilkår og bilder sig ikke ind, at hun kan slette de grumme oplevelser fra erindringen. Men hun kan lytte og spørge kvalificeret, for det ligger naturligt til hende, og så er hun uddannet i at trøste.

Jeg har fornøjelsen af at tilbringe en eftermiddag i hendes selskab i Beirut, hvor hun engageret fortæller om sit arbejde med børnene. Det er opslidende for hende. De mange historier lejrer sig i sindet, og hun skal passe på sig selv. Men det er ikke det, der optager Rita; hun giver de børn, vi møder, sin fulde opmærksomhed. Rita kan lytte og er nærværende, og det har børnene brug for. Denne dag får nogle af børnene et frirum i en kirke, hvor Libanons legendariske klovn, Farid, underholder med bibelske fortællinger, der har et sjælesørgerisk fokus. Børnene hviner af grin.

Vi forsøger at hjælpe dem så meget, vi kan, så deres mentale sår kan læges, eller smerten i det mindste kan lindres.

Bibelsk sjælesorg til børn

Et forløb med bibelsk sjælesorg består typisk af 10 sessioner, hvor der tages udgangspunkt i såvel bibelske som psykologiske perspektiver på smerte, tab, sorg – og lindring. Det er kompliceret at afholde grupperne. Flere af børnene reagerer voldsomt verbalt og fysisk og har problemer med at koncentrere sig. Mange har også svært ved at formulere sig og sætte ord på de barske oplevelser. Men der er lyspunkter. Rita Zakhour fortæller bl.a. om en pige på 9 år. Hun var på en af de første sessioner blevet bedt om at tegne sig selv og Gud på samme tegning:

”Men det ville hun ikke, for hun var sikker på, at Gud ikke elskede hende på grund af alt det, hun havde været udsat for. Hun ville dog ikke fortælle om, hvad hun havde oplevet. En af de sidste gange, vi var sammen, spurgte hun mig, om vi kunne tegne igen. Jeg spurgte, hvorfor. ’Jeg vil tegne Gud. Han skal fylde hele tegningen, fordi hans kærlighed er større end alt andet.’”

Erfaringerne viser, at nogle børn, der har haft traumatiserende tab, i lyset af Gud kan lykkes med at skabe en ny fortælling.

Børnene vil blive ved med at pendle mellem livets spor og tabssporet. De tunge tab vil de altid bære med sig rundt. Men med kloge og omsorgsfulde mennesker som Rita kan der tages hul på en proces, hvor de i en fredelig sammenhæng sammen med omsorgsfulde voksne sætter ord på oplevelserne, som normalt fortrænges. Erfaringerne viser, at nogle børn, der har haft traumatiserende tab, i lyset af Gud kan lykkes med at skabe en ny fortælling; en fortælling, hvor de begynder at betragte sig selv som overlevere snarere end ofre og får fornyet livsmod. Det er håbet, når evangeliet kommer ud i de mørkeste afkroge af verden.