For et par år siden udgav Bibelselskabets Forlag samtalebogen HJÆLP - når livet kommer bag på os. I bogen lader journalisten Eva Jørgensen, der i 2006 mistede sin mand, de to erfarne præster og sjælesørgere Preben Kok og Bjarne Lenau Henriksen tale sammen om, hvordan mennesker bedst kan forholde sig til sorg og ulykke. En samtale, der ifølge Preben Kok er kendetegnende for noget afgørende i hans arbejde som præst og sjælesørger:

”Bjarne og jeg har hvert vores udgangspunkt for sjælesorgen og det at tale om Gud. Men jeg har altid været interesseret i at arbejde sammen med mennesker, der har en anden holdning end jeg. Det er der noget frugtbart i.”

Bogens ti kapitler er bygget op over grundlæggende spørgsmål, som mennesker, der er ramt af alvorlig sorg og ulykke, naturligt stiller sig selv og andre, og som derfor har fyldt meget i Preben Koks arbejde som sogne- og sygehuspræst.

Teologien og psykologien

I over 20 år har Preben Kok været sognepræst i Engum Kirke og sygehuspræst i Vejle. Som sygehuspræst har Preben Kok arbejdet tæt sammen med flere psykologer. Det er et samarbejde, mange ser som modsætningsfuldt, men Preben Kok ser det derimod som godt og konstruktivt:

 ”Jeg har i alle mine år på sygehuset haft et fortrinligt samarbejde med mange psykologer. De to fag strider ikke mod hinanden, men kan derimod hjælpe hinanden i forhold til mennesker med alvorlige problemer. Psykologien handler om det, man magter, hvorimod teologien handler om det, man ikke magter. Det ene følger således naturligt efter det andet. ”

Vi har glemt det naturlige

I 2008 udgav Preben Kok bogen Skæld ud på Gud. En bog, der siden er oversat til både engelsk og svensk, og som med ét gjorde Preben Kok kendt i bredere kredse.

Psykologien handler om det, man magter, hvorimod teologien handler om det, man ikke magter.

I bogen beskriver Preben Kok, hvordan mennesker i krise kan dele ansvaret med Gud, og han argumenterer samtidig for, at det er i orden at blive vred på Gud. At bogen har vundet så stor udbredelse, skyldes ifølge Preben Kok blandt andet, at den behandler noget grundlæggende, som mange har glemt:

”Når vi taler om ressourcer i dag, glemmer vi i mange sammenhænge, at en af de mest grundlæggende ressourcer er troen. Vi lever i et oplyst samfund, hvor vi kan tale om mange forskellige ting, men vi har glemt evnen til at tale om tro.”

Og den tro, der ifølge Preben Kok skal tales om, er ikke kompliceret, men nærmere enkel og letforståelig:

”Når jeg taler om Gud, er det ikke en fjern og mystisk Gud. Gud er vores far, og igennem Jesus har han vist os retten til at være hans børn. Barneretten giver os mulighed for at tale til Gud, og det er denne barneret, jeg forsøger at vise mennesker, der har brug for det,” siger han og tilføjer:

”Man kan sige, at barneretten består i, at man har lov til at tale lige så spontant til Gud, som et lille barn taler til sine forældre. I forhold til Gud behøver vi ikke at være kloge og sige gennemtænkte ting, for det lille barn skriger eller smiler, og forældrene reagerer på det. Det er det, dåbsordene fortæller, når de lyder: ’Den, der ikke modtager Guds rige ligesom et lille barn, kommer slet ikke ind i det’.”

Gud er vores far, og igennem Jesus har han vist os retten til at være hans børn.

At denne barneret i den grad er noget, mennesker i sorg kan relatere til, er Preben Kok overbevist om:

”Barneretten er stærkt angstdæmpende i forhold til de alvorlige situationer, man kan være i.”

Fortsætter, bare på en anden måde

På søndag holder Preben Kok afskedsgudstjeneste i Engum Kirke. Han mener, det er på tide, at andre kommer til. Men selv om han officielt lægger præstekjolen fra sig, holder han fast i at arbejde:

”Jeg skal fortsætte med at supervisere i forskellige sammenhænge, og så skal jeg også stadig holde foredrag. Jeg er faktisk kommet frem til, at jeg nok prædiker i mine foredrag, så på en måde fortsætter jeg.”