Tine Lindhardt og Cecilie Vestergaard Raaberg
Bibelens personer: Pontius Pilatus
Den romerske besættelsesmagts statholder i Jerusalem, Pontius Pilatus, er måske den mest omtalte romer overhovedet – i den kristne kirke bliver han nemlig nævnt, hver eneste gang trosbekendelsen siges. Trosbekendelsen siger, at Jesus blev "pint under Pontius Pilatus." Det er altså ham, som lader Jesus torturere og henrette langfredag
Pint under Pontius Pilatus
Efter, at Jesus er blevet taget til fange natten til langfredag, sender det jødiske råd ham til Pontius Pilatus. De kan nemlig ikke selv udføre en dødsstraf, det kan kun den romerske besættelsesmagt.
Pilatus sender i første omgang Jesus til den jødiske konge Herodes, for at han skal tage sig af problemet. Men Herodes sender ham tilbage til Pilatus. Ingen vil rigtig have med Jesus at gøre - og det er derfra, at udtrykket 'at blive sendt fra Herodes til Pilatus' stammer.
Jesus kommer i forhør hos Pilatus og bliver pisket – altså pint.
Jesus eller Barabbas
Matthæusevangeliet 27,19 fortæller, at Pilatus’ hustru sender bud til ham under forhøret, for at han skal lade Jesus være. Hun har nemlig i drømme fået at vide, at Jesus er en retfærdig mand. Det vil sige, at han er et menneske, der lever, som Gud vil have det.
Alle fire evangelier gør i det hele taget meget ud af at beskrive, at Pilatus ikke selv finder nogen skyld hos Jesus. Han prøver endda at få jøderne til at skifte mening, så han kan løslade Jesus, ligesom han lader dem vælge, hvem af to fanger de vil have sat fri: Jesus eller Barabbas, en berygtet morder.
Pilatus vasker sine hænder
Da det ikke lykkes, overlader han Jesus til korsfæstelse, men først vasker han sine hænder som tegn på, at Jesus’ død ikke er hans skyld. Det er den handling, som har givet navn til det udtryk, vi stadig bruger, når nogen prøver at fralægge sig ansvaret.
Hvad er sandhed
Under forhøret stiller Pilatus Jesus det meget berømte spørgsmål: "Hvad er sandhed?" (Johannesevangeliet 18,38). Det er et spørgsmål, som giver mere kød og fylde på beskrivelsen af Pontius Pilatus. Det fremstiller ham nemlig som en filosofisk, sofistikeret romersk borger. Han lader sig dog på ingen måde påvirke af, at det er "vejen, sandheden og livet," han taler med.
De kristne, romerne og jøderne
Man kan forestille sig, at evangelisterne gerne har villet understrege over for den romerske besættelsesmagt, at de kristne ikke var politiske oprørere. Måske er det derfor, de ikke kritiserer den romerske statholder Pilatus og forsøger at lægge ansvaret for Jesus’ død på andre end ham.
Samtidig var der større og større modsætning mellem jøderne og dem, som troede på Kristus, da evangelierne blev skrevet. Det kan også afspejle sig i, at evangelisterne giver jøderne og ikke Pilatus skylden for Jesus’ død.
Mere om Pontius Pilatus
I Det Nye Testamente hører vi kun om Pilatus ét andet sted udover forhøret af Jesus, nemlig i Lukasevangeliet 13,1-3. Her fortælles det, at han har blandet blodet fra nogle galilæere med blodet fra deres offerdyr. Dette billede af Pontius Pilatus som en brutal leder stemmer formentligt bedre overens med andre, historiske kilder fra samtiden.
Matthæusevangeliet 27,24-26
Da Pilatus så, at der ikke var noget at gøre, men at der tværtimod blev uro, tog han noget vand, og i skarens påsyn vaskede han sine hænder og sagde: »Jeg er uskyldig i denne mands blod. Det bliver jeres sag.«
Hele folket svarede: »Lad hans blod komme over os og vore børn!«
Da løslod han dem Barabbas, men lod Jesus piske og udleverede ham til at blive korsfæstet.
