“Alt er en fase.” Sådan lyder sloganet for mange børnefamilier. Det bliver typisk gentaget i mødregruppen og på kolde legepladser. Alt er en fase: de søvnløse nætter med tandfrembrud, kampen for at få læst de obligatoriske 20 minutter om dagen, forhandlinger om sengetid, MobilePay-anmodninger, de søvnløse nætter, hvor der skal hentes unge mennesker i byen, de søvnløse nætter med overgangsalder osv. 

Alt er en fase. Undtagen de ting, som så alligevel ikke er en fase. Der eksisterer nogle tilbagevendende elementer og traditioner, der som en rød tråd binder alle faserne sammen.

Indimellem filtrer den røde tråd sig måske sammen, må trevles op eller bliver næsten umærkelig, men den er der alligevel, og når den dukker op igen, føles det hjemligt og genkendeligt.

I prædikenteksten til nytårsdag møder vi sådan en rød tråd. Lige midt i Bjergprædikenens centrum formulerer Jesus bønnen “Fadervor.” 

“Fadervor” er en del af den kristne grund-DNA. Den bøn har lydt på alle sprog i alle kirker til alle tider. Fadervor er en rød tråd på tværs af tid og sted og ikke mindst på tværs af et menneskeliv. Fadervor kan klinge med som putteritual, som afslutning på spejdermødet, som lektie i konfirmandundervisningen, og som en stille hvisken igennem de nætter, som af den ene eller anden grund er søvnløse.

Vi skal bare være opmærksomme på én ting. “Fadervor” kan kun fastholde sin funktion som rød tråd, hvis nye generationer også tager bønnen til sig. Det sker ikke af sig selv. Børn og unge skal opleve at være i rum, hvor der er plads til samtaler om livets store spørgsmål, fællessang eller mumlende bøn. De skal opleve voksne, som tør stå sammen med dem lige der, hvor vi ikke er på sikker grund, men må sige: “Det ved jeg ikke, men det håber jeg, og nu beder vi Fadervor sammen.”   

Det er ment som en trøst, når vi minder os selv og hinanden om, at alt er en fase. For det går over. Det bliver bedre. Du skal nok få sammenhængende søvn igen. Det er imidlertid mindst lige så trøstende og trygt, når vi minder os selv og hinanden om, at noget ikke er en fase.     

Salme 90 er den gammeltestamentlige læsning, som hører til nytårsdag. Vers 1-2 lyder:

Herre, du har været vor bolig i slægt efter slægt. Før bjergene fødtes, før jorden og verden blev til, fra evighed til evighed er du Gud. 

Salmen insisterer på, at Gud ikke er en fase. Gud og Guds relation til os er en rød tråd. Den løber fra evighed til evighed. Fra Salmernes Bog til Matthæusevangeliet. Fra den danske bibeloversættelse i 1550 til den kommende i 2036 og den næste igen. Fra den ene søvnløse nat til den næste. 

“Jeres fader ved, hvad I trænger til, endnu før I beder ham om det,” lover Jesus. Vi behøver ikke sige noget, hverken højt eller stille. Vi behøver ikke, men vi kan indimellem trænge til at lade vores tanker og stemme glide ind på den bøn og den relation, som ikke er en fase. 

Må 2024 blive en velsignet fase. Godt nytår!

Læs bibelteksterne til nytårsdag