Lad os tale om tro

12.09.2024 Af Johannes Baun, generalsekretær

Nyt fælleskirkeligt projekt skaber samtaler om tro

”Troen kommer af det, der høres,” står der i Bibelen. Men det er ofte i samtalen, at tingene falder på plads.

For nylig viste en undersøgelse fra Syddansk Universitet, at 80 % af danskerne føler et stærkt åndeligt behov. Det behov vil et nyt projekt, ”Lad os tale om tro”, møde, og Bibelselskabet er selvfølgelig med. For med en mission om at gøre Bibelen nærværende, ligger samtaler om tro i vores DNA. 

Sammen med bl.a. Landsforeningen af Menighedsråd, Frikirkenet, Den Katolske Kirke og Frelsens Hær har vi derfor engageret os i projektet, der gennem en række videoer med både kendte og ukendte danskere sætter livets store spørgsmål på dagsordenen. Formålet er at få danskerne til at tale mere om tro – og om håb, kærlighed, lykke, afsked og meget andet.

Allerede nu er der inspiration til at samtale om tro i videoen nedenfor. Den er tænkt til at dele. Så måske kan du sende den til det menneske, du allerhelst vil tale om tro med? Så er samtalen i gang.

I de kommende uger kommer der meget mere. Både i nyhedsbrevet, på de sociale medier og på www.ladostaleomtro.dk. Så lad os gøre netop det: Lad os tale om tro.

Mød Ingrid og Freja, der taler om tro

Find de øvrige videoer og inspiration til, hvordan de kan bruges, på www.ladostaleomtro.dk

Bibelen i hardback – livets træ

Klassisk og solid bibel i mellemformat
Bibelen i hardback – livets træ
299,95

Sidetal: 1440 sider
Indbinding: Indbundet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-252-0
Mål: 16,5 x 22 cm.
Andet: Med 2 læsebånd