10.04.2024 Pressemeddelelse
Ny gendigtning af Det Gamle Testamentes største historier
De allerstørste historier i en helt ny udgave – gendigtet, nyfortolket og nyillustreret til nye generationer
Det Gamle Testamente er fuld af dramatiske fortællinger lige til at læse højt for de små. Nu er de gamle historier blevet gendigtet af Louise Langhoff Koch efter Morten Pontoppidans klassiske Bibelske historier fortalt for børn og udgives i en helt ny udgave.
Hør om drengen David, der var endnu stærkere end kæmpen Goliat, om Josef, der blev drillet af sine brødre og om den lille Moses, der var et hittebarn, men som blev fundet af en prinsesse. Der er mange timers underholdning og højtlæsning i denne samling, hvor hele familien kan gå på opdagelse og mærke suset fra de allerstørste fortællinger, vi har.
Drengen der ville tælle stjernerne er nyillustreret af Birgitte Ahlmann. Hendes illustrationer er kendt og elskede fra udgivelser som Gyldendals store sangbog for de små og Klassiske eventyr af Grimm og H. C. Andersen. For Bibelselskabet har hun også illustreret den lille julebog Det skete i de dage.
Drengen der ville tælle stjernerne
Forfatter: | Louise Langhoff Koch |
---|---|
Illustrator: | Birgitte Ahlmann |
Sidetal: | 160 sider |
Indbinding: | Indbundet m. lærredsryg |
Forlag: | Bibelselskabet |
Varenummer: | 978-87-7232-317-6 |
---|---|
Mål: | 20,5 x 26 cm |
Andet: | Med læsebånd |