Møder med Gud.
Jesper Tang Nielsen er teolog og præst i Vartov og Københavns Valgmenighed. Foto: Anne Mortensen.

30.09.2021 Pressemeddelelse

Ny bog: Dette er det allervigtigste i Bibelen

En ny bog i håndbogsformat guider til det vigtigste i Bibelen 

Bibelen er tekster om det hele. Om livet, der opstår. Om mennesket, der kæmper for at finde sin plads i verden. Om Gud og os. Her er både stor poesi og utrolige fortællinger. Men hvad er egentlig det afgørende?

Møder med Gud er en guide til det vigtigste. Bogen viser, at de bibelske tekster først og sidst handler om møder med Gud; om at Gud kommer mennesker i møde. Jesper Tang Nielsen argumenterer i bogen for, at dette møde kan hjælpe os til at forstå os selv og vores rolle i verden.

Møder med Gud introducerer læseren til både berømte og mindre kendte tekster ved at udvælge det allervigtigste. Den kan læses som en teologisk indgang til det bibelske univers. Udgivet som en del af serien Bibelselskabets Håndbibliotek.

Se alle bøgerne i Bibelselskabets Håndbibliotek.

Om forfatteren

Jesper Tang Nielsen (f. 1971) er cand.theol. og ph.d. med forskningsspeciale i Johannesevangeliet. Fra 2003 til 2020 ansat på Københavns Universitet. Bidragyder til flere bøger og forfatter til en lang række artikler om Det Nye Testamente og Bibelens aktualitet i dag, senest medredaktør på Bibelske konfigurationer i kunst og kultur (2021). Siden 2020 præst i Vartov og Københavns Valgmenighed.

Møder med Gud

Bibelselskabets Håndbibliotek
møder med Gud
119,95

Forfatter: Jesper Tang Nielsen
Sidetal: 148 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-231-5
Mål: 11,6 x 19 cm