Tobias & Trine
De små bøger er velegnede til højtlæsning i familien, hvor de kan give anledning til gode snakke. De er også en oplagt gave til børn, der er med i kirke til dåb, begravelse eller ved påsketid.

30.01.2019 Pressemeddelelse

Ny børnebogsserie tager livtag med svære emner

Den 31. januar udkommer tre bøger i en ny børneserie: Tobias & Trine-bøgerne.

Serien om tvillingerne Tobias og Trine er skrevet af forfatter og journalist Malene Fenger-Grøndahl. Bøgerne tager livtag med tilværelsens store spørgsmål i et sprog om kristendommen, børn kan forstå. De små bøger er velegnede til højtlæsning i familien, hvor de kan give anledning til gode snakke. De vil også være en oplagt gave til børn, der er med i kirke til dåb, begravelse eller ved påsketid.

Forfatteren til serien, Malene Fenger-Grøndahl, er journalist, forfatter og foredragsholder med speciale i integration og Mellemøsten. Hun har før skrevet om kristendommen og har blandt andet udgivet et opslagsværk om de fem verdensreligioner fortalt for børn. Med Tobias og Trine-bøgerne sætter hun sig for at formidle kristent kernegods i fortællingens form.

Det er Jesper Tom-Petersen, der står bag illustrationerne i serien. Han har siden 1978 illustreret en perlerække af så vel børnebøger som undervisnings- og fagbøger.

Tobias & Trine siger farvel til mormor

Om døden: Tobias & Trine siger farvel til mormor

Mormor havde lovet at komme til tvillingerne Tobias & Trines fødselsdag. Men så blev hun meget syg og døde. Mor siger, at hun er rejst op til Gud. Men hvordan skal mormor finde vej derop? Og kan hun på en måde alligevel være med til fødselsdagen? Bogen kan foræres til børn og børnebørn ved begravelsessamtalen, hos bedemanden eller ved bisættelse/begravelse og være en god indgang til meningsfuld og trøstende snak om død og savn. 

Køb bogen her

 

Tobias & Trine er til dåb for fætter Frederik

Om dåben: Tobias & Trine er til dåb for fætter Frederik

Hvorfor skal fætter Frederik have en hvid kjole på? Hvorfor skal han have en gudmor? Og hvad er det at være Guds barn? Tvillingerne Tobias & Trine har mange spørgsmål, da de for første gang skal til dåb. Bogen kan foræres til dåbsbarnets søskende eller andre børn i familien ved dåbssamtalen eller ved selve dåben. Køb bogen her

 

Tobias & Trine fejrer påske

Om påsken: Tobias & Trine fejrer påske

Mor har en gang sagt, at vi holder påske, fordi Jesus døde på korset. Men far siger, at påsken handler om, at døden ikke skal have lov at bestemme over os. Tvillingerne Tobias & Trine vil gerne vide, hvad påsken handler om – og have chokoladeæg! Bogen kan foræres til børn ved gudstjenester i forårs- og påsketiden. Køb bogen her

Fakta om serien

Tobias & Trine-serien er små bøger, der formidler kristne budskaber, højtider og traditioner i børnehøjde. Serien er velegnet til børn fra 2-7 år.

Til efteråret udkommer den fjerde bog i serien, Tobias & Trine holder jul.

Tobias & Trine fejrer påske

Essentielle emner ud fra et kristent perspektiv for de 3-8-årige
Tobias & Trine fejrer påske
24,95

Forfatter: Malene Fenger-Grøndahl
Illustrator: Jesper Tom-Petersen
Sidetal: 24 sider
Indbinding: Hæftet
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7523-909-2
Mål: 10 x 11 cm.