Sarahs første juleaften - nyhed

14.10.2021 Pressemeddelelse

Ny børnebog med både julefortælling og aktiviteter

Sarahs første juleaften er et ægte juleeventyr og en gendigtning af historien om den nat, Jesus blev født. Bagest i bogen er der forslag til hyggelige julelege for børn og voksne

"Sarah blev stående i døren og kiggede efter dem, da manden trak af sted med det trætte æsel. Hvem var de? Kvindens himmelblå kappe var så lang, at den dækkede æslet bagtil, og det var næsten, som om det lyste over hendes hoved, men det kunne jo ikke passe."

I Betlehem bor en pige, som hedder Sarah, og hun kommer helt tæt på begivenhederne den nat, da det lille Jesusbarn kommer til verden. Den historie fortæller Anette Wilhjelm Jahn i billedbogen Sarahs første juleaften. Et ægte juleeventyr, som er rigt illustreret af Kirsten Gjerding.

Bagest i bogen er der forslag til hyggelige julelege for børn og voksne – I kan for eksempel skabe en duftkrukke med juleminder, fortælle juleevangeliet som en julemassage, synge englekorets salme eller blande Sarahs varme juledrik med stjerneanis. 

Bogen er særdeles velegnet til højtlæsning både derhjemme, i skole og kirke. Julelegene er aktiviteter, som både er gode i familien og i klasser eller større grupper, som for eksempel med minikonfirmander. 

Sarahs første juleaften findes også som lydbog, indlæst af forfatteren

Anette Wilhjelm Jahn er børnebogsforfatter og historiefortæller. Hun har en baggrund som antropolog, og siden 2008 har hun turneret med sit eget fortælleteater, Måle Fortælleteater. Hun afholder også fortællerkurser for voksne. 

Kirsten Gjerding er uddannet fra Danmarks designskole. Hun har blandt andet illustreret en lang række billedbøger og undervisningsbøger til børn og unge. 

Klik her og se opslag fra bogen.

Sarahs første juleaften

Et ægte juleeventyr og en gendigtning af historien om den nat, Jesus blev født.
Sarahs første juleaften
229,95

Forfatter: Anette Wilhjelm Jahn
Illustrator: Kirsten Gjerding
Sidetal: 48 sider
Indbinding: Hardback
Forlag: Bibelselskabet
Varenummer: 978-87-7232-224-7
Mål: 19,5 x 25,5 cm