Unge mænd, tro og kirkegang: Sådan skal tallene læses

Hvad er det egentlig, vi ser blandt unge lige nu?

Det spørgsmål har meldt sig efter offentliggørelsen af Bibelselskabets rapport Gud og danskerne – trosanalysen 2026, hvor særligt unge mænd skiller sig ud i svarene om bibel, tro og kirke. Flere angiver, at de læser i Bibelen, deltager i gudstjeneste og er åbne over for kristendom.

Samtidig er undersøgelsen blevet mødt med metodiske spørgsmål. Hvordan skal tallene læses? Hvad kan de sige noget om? Og hvor skal man være varsom med at konkludere for meget?

For Jacob Holst Mouritzen, der med sit konsulenthus Holst Mouritzen står bag undersøgelsen, er det afgørende at holde fast i begge dele: forbeholdene og hovedmønstret.

“Der er noget i røre,” siger han.

Et mønster på tværs af svarene

Ifølge Jacob Holst Mouritzen er undersøgelsens vigtigste fund ikke ét enkelt tal, men det mønster, der tegner sig på tværs af svarene.

Unge mellem 16 og 30 år svarer generelt mere åbent på spørgsmål om tro end befolkningen som helhed. Og unge mænd skiller sig flere steder særligt ud, blandt andet når det gælder selvrapporteret bibellæsning, gudstjenestedeltagelse og interesse for tro.

“Det vigtigste fund er, at undersøgelsen er endnu en bekræftelse på alle de signaler, vi har set i artikler, fra trendforskere og fra andre studier i ind- og udland: at der sker en bevægelse blandt yngre mennesker. Og at den bevægelse er endnu mere udtalt blandt unge mænd,” siger han.

Med andre ord viser undersøgelsen ikke hele virkeligheden. Men den viser noget om, hvordan en stor gruppe danskere selv svarer, når de bliver spurgt til Gud, bibel, tro og kirke.

For ham er det derfor for snævert kun at diskutere, om ét bestemt tal er præcist til mindste decimal. Det væsentlige er, at flere svar peger i samme retning. Da nogle af fundene i Bibelselskabets analyse var markante, blev de efterfølgende holdt op mod en supplerende kontrolmåling fra Epinion. Den kan ikke bekræfte hvert enkelt tal én til én, men på sammenlignelige punkter pegede den i samme retning.

Ikke et bevis på vækkelse

Det betyder ikke, at undersøgelsen kan bruges som bevis for en vækkelse blandt unge mænd. Det understreger Jacob Holst Mouritzen selv.

“Vi kan ikke bruge analysen til definitivt at konkludere, at der er en åndelig vækkelse,” siger han.

Undersøgelsen er heller ikke en facitliste over, hvad unge tror, eller hvorfor de svarer, som de gør. Den kan ikke dokumentere en udvikling over tid, og den kan ikke forklare, om unges interesse for tro handler om personlig kristen overbevisning, kultur, identitet, nysgerrighed eller noget helt andet.

“Det, vi kan bruge den til, er et øjebliksbillede i tiden. I marts 2026 svarede de her mennesker sådan, da vi spurgte dem,” siger Jacob Holst Mouritzen.

Med andre ord viser undersøgelsen ikke hele virkeligheden. Men den viser noget om, hvordan en stor gruppe danskere selv svarer, når de bliver spurgt til Gud, bibel, tro og kirke.

Det mest omdiskuterede tal

Særligt ét tal har fyldt i debatten: at 33,8 procent af unge mænd angiver, at de har deltaget i en kristen gudstjeneste inden for den seneste måned.

Det tal skal læses præcist. Det betyder ikke nødvendigvis, at hver tredje unge mand fysisk har siddet på en kirkebænk en søndag formiddag. Spørgsmålet omfattede både fysisk og online deltagelse, og svarene er selvrapporterede.

Jacob Holst Mouritzen er selv forsigtig med at oversætte tallet direkte til konkret kirkegang.

Det afgørende er altså ikke kun, hvor mange der faktisk har siddet i en kirke. Det er også interessant, at så mange unge mænd selv forbinder sig med en kristen praksis, når de bliver spurgt.

“Jeg er meget forbeholden over for, om man skal tolke det som, at 33 procent af de unge mænd har været til en gudstjeneste, online eller fysisk. Jeg tror, der er en overvurdering her,” siger han.

Men han mener samtidig, at tallet stadig er interessant.

“Uanset hvordan og hvorfor de unge mænd har tolket spørgsmålet, er det bemærkelsesværdigt, at der er så mange af dem, der siger, at de har været til gudstjeneste.”

Det afgørende er altså ikke kun, hvor mange der faktisk har siddet i en kirke. Det er også interessant, at så mange unge mænd selv forbinder sig med en kristen praksis, når de bliver spurgt.

Forbehold, der skal med

Der er flere metodiske forhold, som er vigtige at have med, når undersøgelsen læses.

For det første bygger tallene på selvrapporterede svar. Det vil sige, at undersøgelsen måler, hvad mennesker siger, de tror og gør – ikke hvad man udefra kan observere, at de gør. Det gælder alle spørgeskemaundersøgelser, men det er særligt vigtigt ved emner som tro, praksis og identitet.

For det andet var der i materialet en overrepræsentation af respondenter med tilknytning til bestemte frikirkelige sammenhænge. Det blev håndteret i analysen ved at isolere og tage de overrepræsenterede grupper ud af de tal, der er offentliggjort. Men det er stadig et forhold, man skal kende, når man læser undersøgelsen.

For det tredje kan selve ordet “gudstjeneste” forstås forskelligt. For nogle betyder det en klassisk søndagsgudstjeneste i en kirke. For andre kan det også omfatte onlinegudstjenester, frikirkelige samlinger eller kristent indhold i digitale fællesskaber.

Jacob Holst Mouritzen peger på, at netop de nye former for kristen praksis bør undersøges nærmere:

“Kristent indhold på sociale medier, onlinegudstjenester og internationale kristne profiler kan spille en større rolle for nogle unge, end traditionelle kirkestatistikker fanger. Det gør ikke spørgsmålet mindre vigtigt. Men det betyder, at man skal være præcis med, hvad man måler,” siger han.

Samtidig understreger Jacob Holst Mouritzen, at forbeholdene ikke får hovedmønstret til at forsvinde. Den ekstra kontrolmåling fra Epinion dokumenterer ikke det konkrete tal om unge mænds gudstjenestedeltagelse, men den var med til at vise, at Bibelselskabets analyse ikke stod alene på de sammenlignelige punkter.

Derfor handler den videre samtale ifølge ham ikke kun om ét opsigtsvækkende tal, men om at forstå, hvorfor unge generelt svarer mere åbent på spørgsmål om bibel, tro og kirke.

Flere ord fra de unge selv

Næste skridt er ifølge Jacob Holst Mouritzen derfor ikke at sætte et endeligt punktum, men at stille mere præcise spørgsmål om praksis.

Hvad mener unge selv, når de taler om tro? Hvad forstår de ved gudstjeneste? Hvor møder de Bibelen – i kirken, online, i fællesskaber eller alene? Og hvad er det, de søger, når de svarer mere åbent på spørgsmål om kristendom end mange måske havde ventet?

“Jeg kunne godt tænke mig, at nogen undersøgte, hvad det er for nogle ting, de her unge mænd og kvinder er interesserede i. Hvad er det, de mener? Vi har brug for flere ord fra dem,” siger han.