Kapitel 1: Du har brug for trøst

“Jeg bor i det høje og hellige, og jeg er hos den, der er knust, og hvis ånd er nedtrykt. Jeg vil løfte den nedtrykte ånd og helbrede det knuste hjerte.”
(Esajas Bog 57,15)

Hvis du sidder med denne bog, er det sikkert, fordi du har mistet et menneske, du elsker. Og hvis det er en, du elsker rigtig meget, er din verden måske holdt op med at give mening. Brudt sammen. Det hele kan være lige meget. Hjertet er knust, og du ved ikke, hvordan det skal hele igen.

Sorg er en brutal kraft, der vælter os omkuld. Vi har skrevet denne lille bog for at give dig noget at holde fast i, når du mister fodfæstet og bliver revet af sted af den – sorgen.

Vi har ikke skrevet bogen for at fjerne din sorg. Det er umuligt. Og det er heller ikke meningen med sorgen. Meningen med sorgen er, at du skal gå igennem den. Holde den ud. Overleve den. Lade den gøre ved dig, hvad den skal: nemlig at give kærligheden til din elskede en ny form. Døden afslutter et liv – ikke et forhold.

Derfor begyndte vi med trøsten fra Bibelen ovenfor. Ordene fra Esajas Bog siger ikke, at sorgen går væk. De siger, at hvis du er knust, er du ikke alene. At der findes noget – eller nogen – som langsomt, nænsomt, forbinder det, der er blevet revet op. Helbredelsen begynder ikke med, at smerten forsvinder. Den begynder med, at nogle ser den. Og bliver hos dig i den.

Sorg gør, hvad den skal. Sorgen er ikke et problem, du skal løse. Den er et vilkår, du skal lære at leve med. Så denne bog kan ikke fikse din sorg. Men den kan hjælpe dig med at forklare dig, hvad du går igennem. Hjælpe dig til at navigere i sorgen. Og så vil bogen forsikre dig om, at det nok skal gå – selv om du måske har svært ved at forestille dig det lige nu.

Vi ved, hvad vi skriver om. Lotte har været præst på Rigshospitalet i 20 år og har trøstet alle tænkelige mennesker i sorg. Esben mistede sin syvårige søn, Sebastian, og besluttede derefter at bruge sin baggrund som journalist til at hjælpe andre mennesker bedre gennem deres sorg ved at lave bøger, radio, tv, foredrag og meget andet om emnet. Vi – Esben og Lotte – har fundet sammen gennem vores arbejde med sorg – som et eksempel på, at sorg fører uforudsigelige ting med sig.

Bogen er bygget op sådan, at der er en fælles tekst, som udgør hovedsporet. Men begge forfattere har også personlige ting at sige og erfaringer at dele. Så med jævne mellemrum dukker vi også op i teksten hver især med egne stemmer. Dette er tydeligt markeret. Vi trækker meget på egne erfaringer og eksempler, vi har oplevet. Men vid, at alle eksempler er helt anonymiserede, så ingen kan genkendes.

Folk tænker tit på sorg som et psykologisk problem. Det er sorg også, og det kommer vi også til at skrive om. Men ikke kun. Vi ser sorg som et eksistentielt vilkår – som noget meget dybere og større. Fordi sorgen er så voldsom – og fordi mange helt og aldeles mister kontrollen – tvinger sorgen ofte sørgende til at stille sig selv og livet mange af de helt store spørgsmål: Hvorfor skulle min elskede lide? Hvorfor skulle han dø? Hvor er han nu? Er der en Gud? Og hvis ja, er Han så rigtig klog? Og mange andre spørgsmål fra selve eksistensens dybeste sted.

Det er faktisk kun troen (og filosofien), der har et sprog for disse spørgsmål. Derfor har troen sin plads i denne bog. Og derfor indleder vi hvert kapitel med et citat fra den bog, der historisk set har trøstet allerflest lidende mennesker: Bibelen.

Når det er sagt, er dette ikke en bog om tro. Og du kan læse den, uanset hvad du tror og ikke tror på. Vi har kun skrevet den med et eneste formål – at give dig: Trøst
 

I bladre-pdf'en kan du også læse kapitel 2: