Få fem tips til læseoplevelser med bibelske motiver eller referencer til bibelske fortællinger. Bøgerne kan købes gennem Bibelselskabets netbutik
Litteraturen er fyldt med bibelske motiver og referencer til bibelske fortællinger. Nogle gange er de helt åbenlyse som i John Steinbecks ”Øst for Paradis” eller i bibelske gendigtninger som Selma Lagerlöfs ”Kristuslegender”, andre gange kan fortællinger minde os om noget fra det bibelske univers, som forfatteren måske, måske ikke, har brugt bevidst. Her får du inspiration til læseoplevelser med lidt af det hele.
Joseph Roth: Job
Med ”Job” fører den østrigske forfatter Joseph Roth os ind i en jødisk verden af stor skønhed, visdom og inderlighed. Den korte roman med undertitlen ”Roman om et enkelt menneske” udkom i 1930 og handler om en fattig russiskjødisk familie, der kort før 1. verdenskrig udvandrer til USA. Hovedpersonen Mendel Singer, halvt Charlie Chaplin, halvt den gammeltestamentlige Job, kæmper med sin skæbne og med den Gud, som måske, måske ikke har skænket ham den. Den lille roman tematiserer tilværelsens store skæbnelotteri, der griber mennesket i nakken og kaster det hid og did, men midt i den prosaiske skæbnefortælling dukker underet op – eller gør det?
”Job” er en rigtig Job-fortælling, dog med den forskel, at Mendel Singer modsat Job i Det Gamle Testamente hverken har megen anseelse eller megen rigdom at miste. Men det, han har, mister han.
John Steinbeck: Øst for Paradis
Steinbecks roman fra 1952 baserer sig på den bibelske fortælling om Kain og Abel, som vi kender fra 1. Mosebog kapitel 4, hvorfra bogen også henter sin titel. I vers 16 hedder det, efter Kain har dræbt sin bror, og Herren har sat et mærke på Kain: ”Så forlod Kain Herren og slog sig ned i landet Nod øst for Eden.”
Steinbecks bog er en slægtsfortælling om to familier, familierne Trask og Hamilton, og en historie om den evige konflikt mellem godt og ondt, der udfolder sig, som familiernes og personernes liv fletter sig ind i hinandens. Bogen udforsker temaer som skyld, frihed, ødelæggelse og kærlighed, og den rummer adskillige referencer til bibelske fortællinger.
Selma Lagerlöf: Kristuslegender
Til sine Kristuslegender har Selma Lagerlöf hentet inspiration i Bibelens beretninger om Jesus’ liv og død og digtet videre på de mirakuløse begivenheder, der fortælles i evangelierne. De fleste af fortællingerne tager udgangspunkt i Jesus’ samtidige i Jerusalem og Rom, mens enkelte er rene eventyr.
Med sin frie tilgang til de bibelske fortællinger får Lagerlöf både sagt noget væsentligt om tilværelsens store spørgsmål og slet og ret fortalt nogle temmelig sjove historier. I novellen ”I Nazareth” gør hun forholdet mellem Judas og Jesus til et misundelsesforhold mellem to børn: Judas og Jesus sidder begge to og laver fugle ud af ler, og der opstår hurtigt problemer, fordi Jesus er meget dygtigere til at modellere end Judas. Misundelsen stikker helt af for Judas, da Jesus modellerer med hjælp fra sine overjordiske evner, og dermed får Judas noget af et horn i siden på ham Jesus …
Karl Ove Knausgård: Morgenstjernen
”Jeg er den klare morgenstjerne, havde Jesus sagt. Men hos Esajas var morgenstjernen Djævlen. Var det ikke sådan?”
Ordene er Egils, en af personerne i Knausgårds seneste roman, ”Morgenstjernen”. Han filosoferer over betydningen af den gigantiske stjerne, der en augustaften er dukket op på himlen. Hvad er det for et fænomen? Alle taler om stjernens enorme kraft, men har forskellige opfattelser af, hvad de oplever. Og så går livet videre, dog ikke helt som før, fordi usædvanlige hændelser begynder at ske.
Romanen, der er Knausgårds første efter det enorme selvbiografiske romanværk ”Min kamp”, følger ni mennesker henover to afgørende dage i deres liv. Den slår fra starten en apokalyptisk tone an med et citat fra Johannes’ Åbenbaring og udfolder sig igennem de forskellige stemmer og personer, vi møder, som en roman om livet og døden og ikke mindst alt det, vi ikke forstår.
Astrid Lindgren: Brødrene Løvehjerte
Lillebror Tvebak ligger dødeligt syg, storebror Jonatan fortæller ham om Nangijala, et sted som er fyldt med eventyr, og hvor der ikke findes sygdom.
Ved en ildebrand redder Jonatan sin lillebror ud af det brændende hus, men omkommer selv ved redningsaktionen. Derefter følger bogens hoveddel, som foregår i Nangijala. De to brødre er forenet. Det er et lykkerige, men der er stadig ondskab og noget, der skal gøres. På bogens sidste side, hvor det onde er overvundet, er brødrene så sårede i kampen, at de må dø. De springer i døden – og ser lyset fra Nangilima.
”Det er måske også skammeligt af mig at fornægte Gud,” sagde Astrid Lindgren engang til den svenske avis Expressen, ”i betragtning af, at jeg så ofte takker ham og beder til ham, når jeg er fortvivlet.” Brødrene Løvehjerte læses oftest som en bog, hvor døden er hovedtemaet. Men måske handler den mere om livsmod og kamp end om død, og måske handler den allermest om tro, håb og kærlighed? At kærligheden er stærkere end døden og stærkere end al verdens ondskab. Som en anmelder skrev i Politiken: ”Astrid Lindgren har altså skrevet sin egen bibel, men tror ikke på den! Dog: nogle gange rammer digterne en kilde, der er større end dem selv.”
