08.03.2021 Thomas Godsk Larsen
Mit yndlingsbibelvers: Anne-Grethe Bjarup Riis
Da sønnen fik en livstruende cancersygdom, rakte forfatter, filminstruktør og skuespiller Anne-Grethe Bjarup Riis ud efter Gud. Særligt ét sted i Bibelen genfinder hun den altomfavnende kærlighed, hun mødte.
Bibelen er et skatkammer af visdom, en universel beretning om alt det, vi ved, men ikke kan sætte ord på. Om det, vi kun fornemmer, som vi så bliver bekræftet og styrket i. En omfattende fortælling, som man kan gå på opdagelse i, hvor vi bliver klogere på os selv og klogere på vores medmennesker og deres indbyrdes forhold.
Da min søn Gilbert fik en livstruende cancersygdom, rakte jeg ikke direkte ud efter Bibelen. Jeg rakte ud efter Gud. Gud som et altomfavnende gode, en mere udefinerbar ressource af helende lys og kærligt fællesskab.
Jeg pålagde Gud den opgave at løse min kummerlige situation, befri Gilbert for al den konkrete smerte og mig for mine voldsomme angstfyldte bekymringer for, at døden skulle tage Gilbert. Det lindrede mig, gjorde mig mere rolig og mindre ensom.
Når alt er mørkt og sorgrigt, læser jeg Paulus’ Første Brev til Korintherne, kapitel 13, vers 1-13, hvor det i vers 4-7 hedder:
Kærligheden er tålmodig, kærligheden er mild, den misunder ikke, kærligheden praler ikke, bilder sig ikke noget ind. Den gør intet usømmeligt, søger ikke sit eget, hidser sig ikke op, bærer ikke nag. Den finder ikke sin glæde i uretten, men glæder sig ved sandheden. Den tåler alt, tror alt, håber alt, udholder alt.
Så dukker kærligheden op, og hvis jeg erfarer, at jeg stadig ikke mærker kærlighed, styrker versene mig alligevel, for jeg bliver mindet om, at det er en lige så stor glæde at give kærligheden. Og så bliver livet lyst og giver mening igen.
