SAT-7 sender talkshowet "Nål og tråd", der har unge kvinder som målgruppe. Udsendelsen udfordrer traditionelle forventninger til kvinder i den arabiske verden. Foto: SAT-7.
Foto: SAT-7.

05.03.2015 Inger Nordlund Dahl Jensen

Mellemøstens unge kvinder prikker hul på fordommene

SAT-7 sender talkshowet "Nål og tråd", der har unge kvinder som målgruppe. Udsendelsen udfordrer traditionelle forventninger til kvinder i den arabiske verden.

I første udgave af "Nål og tråd" stillede studieværterne spørgsmålet: Hvad er en "god pige"? 

Studieværten Maie ElKharat gav udtryk for, at de fleste især forventer af gode piger, at de er underdanige og passive: 

"Forældre er ofte overbeskyttende over for deres døtre, men de bør tilskynde dem til at prøve nye ting, så de kan opdage deres talenter", lød Maie ElKharats opfordring.

Må en mand slå en kvinde?

Udsendelserne bringer korte interview med børn, og i en udsendelse, som havde fokus på vold, blev en lille dreng spurgt: "Må en mand slå en kvinde?" Drengen svarede: 

"Ja, det er normalt ... hvis hun har gjort noget forkert".

Hvem er den smukkeste?

Den tredje udsendelse havde fokus på kvinders selvopfattelse, og her blev en femårig pige præsenteret for et billede af en gruppe kvinder og bedt om at udpege den smukkeste af dem. Bagefter blev hun spurgt, hvorfor hun valgte netop den kvinde, og den lille pige svarede: "Fordi hendes ansigt er lyst".

Interviewene med børn viser, at allerede hos femårige er der indpodet sociale standarder for normal adfærd og for skønhed, som de unge studieværter ønsker at sætte spørgsmålstegn ved.

Om SAT-7

  • SAT-7 er en tv-station, der drives af kristne arabere.
  • SAT-7 ses dagligt af mellem 5 og 7 millioner mennesker.
  • I Danmark arbejder SAT-7 sammen med forskellige organisationer, bl.a. Bibelselskabet.
  • Læs mere på SAT-7's egen hjemmeside: sat7.org eller på facebook.